Der er ingen tvivl om, at Johannes Andersen er en af dette lands bedste iagttagere og debattører af forandringer i samfundet - store og små. Udgangspunktet for hans nye bog er, at det danske samfund i stadig større udstrækning bliver "præget af lethed, tilgængelighed og høje hastigheder". Grundfiguren, de barnagtige danskere, bygger på en læsning af traditionelle psykologer som Piaget, Vygotsky og Erikson. Nogle fagfolk vil måske mene, at det her går lige lovlig stærkt. Det rigtig interessante er imidlertid ikke figurens psykologiske dybde, men derimod figurens tilknytning til samfundsudviklingen. Det er samfundet, der skaber de barnagtige voksne, der ikke vil handle som de voksne, Johannes Andersen også tegner et billede af.
Bogen er fyldt med mange eksempler og spændende analyser af det moderne samfund. Mange lærere vil nok særligt interessere sig for Andersens beskrivelse af opdragelsens mulighed. Eller rettere opdragelsens umulighed! For i det barnagtige samfund med de (alt for) mange valg og for få forpligtelser "er man holdt op med at opdrage sine børn, for det er nemlig ikke længere muligt". Og så kan Lene Espersen komme med krav om nultolerance og konsekvens nok så mange gange. De forældre, hun taler til, er nemlig stoppet med at opdrage! I hvert fald i den forstand, som begrebet defineres her i bogen.
De barnagtige
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.