Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

De 7 nøgler

Et godt bud på en serie, der kan få drenge til at blive ved med at læse - også efter at bøgerne her er lukket.

Anne Katrine Rask
Start debatten
20. august 2012, kl. 10:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Syv 12-årige børn er spærret inde hos en ældre dame. De kender ikke hinanden. Hvorfor sidder de dér? Hvert barn fortæller sin historie til de seks andre. Hver ny bog har en ny fortæller.  

Titel: De 7 nøgler

Forfatter: Benni Bødker

Pris: 220 kroner

Sider: 87 sider

Serie: Vild Dingo

Type: Bog

Forlag: Gyldendal

Og der er fart på. Næsten alle bøger starter in medias res. Bang! Så spoles der lidt tilbage, og vi får baggrunden for handlingen.

Det er handlingen og børnenes følelsesmæssige tvivl og usikkerhed, der er i fokus. Miljøbeskrivelserne ligger i illustrationerne, som Mårdøn Smet smukt har taget sig af med et lille skift i stregen i hver bog, så de er med til at karakterisere den enkelte fortæller.

Alle børnene er enten børnehjemsbørn - eller ville gerne bytte forældrene for et børnehjem. De er alle blevet opsøgt af en mand og kvinde, der tager dem med på togter ud i verden. Mens vi drøner gennem bøgerne i raketfart, opdager vi, at hvert barn har fået en magisk ting med fra de steder, de har besøgt. Og vi venter i spænding på at se, hvad meningen er. Det samme gør de syv fortællere.

Bind efter bind går det over stok og sten rundt til steder med stærk mytologisk betydning: Keops-pyramiden, Stonehenge, Atlantis, labyrinten på Kreta, Babylon og Shambhala. Indtil alle tråde samles i Tycho Brahes Stjerneborg. Først her i slutningen af sidste bog bliver det klart, hvad der har bundet børnene sammen. Og hvilke kosmiske kræfter de er oppe imod.

Temaet er det gode over for det onde - i kosmiske dimensioner. Det handler om verdensherredømmet. Og i sidste bog trækker det hele sig sammen for at folde sig ud.

Bagest i hver bog kan man læse mere om det sted, hvor handlingen foregår. Det kan virkelig motivere og inspirere til at gå på opdagelse i verden uden for litteraturen, når man er færdig med læseoplevelsen. Meget motiverende til at læse mere både faglitteratur og skønlitteratur og alt det, der ligger på nettet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

De 7 nøgler

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS