Database fuld af gæstelærere og foredragsholdere

Nu kan du finde din foredragsholder på nettet. www.x-viden.dk hedder den nye hjemmeside. Her kan personer med en bestemt viden gratis tilmelde sig, og interesserede kan bestille personen til eksempelvis et foredrag. Ideen er, at det skal være lettere for blandt andet lærere at få et overblik over gæstelærere og foredragsholdere, som de ønsker i undervisningen. Der er emner som film, musik og litteratur, politik, religion og sport. Og du kan finde en række kortere kurser, der kan bestilles til brug i undervisningen. Førstehjælpskurser og workshopper om demokrati og FN, der er tilpasset børn og unge.