Danskfagets håndbog

Bogen er imponerende i sit omfang og indhold. Her er hele faget dansk beskrevet. Utallige er de små bøger, som i tidernes løb har været orakler, når danskfagets begreber skulle defineres. De har næsten alle sammen drejet sig om skønlitteratur, mens de øvrige sider af faget ikke har fået samme opmærksomhed.

Her kommer så løsningen! Bogen giver et indtryk af faget i hele sin bredde. Her reduceres dansk ikke til læsepædagogisk smalkost med henblik på internationale undersøgelser og nationale test. Den holder fast i overordnede nøglebegreber som dannelse, kommunikation og sprog og forholdet mellem indhold og udtryk.

Jeg vil med det samme slå fast, at jeg kan anbefale bogen til anskaffelse på skolerne, selv om den er omfangsrig og dyr. Den kan bruges af både eleverne og lærerne, når bestemte faglige redskaber og begreber skal vendes.

Den har afsnit om både danskfaget, sprog, sagtekster, fiktion, skriftlig fremstilling, det talte sprog, grammatik og til sidst et leksikon med definition af centrale begreber.

Trods bogens kompetente faglighed og trods dens indiskutable brugsværdi har den også sine svagheder. Den løber ind i problemet med at skrive enkelt om så omfattende og overvældende et område som faget dansk.

Afsnittene om grammatik og skønlitteratur er grundige, men mundtlighed, skriftlighed og sagtekster beskrives for overfladisk. Nogle af begrebsdefinitionerne er ikke klare og skarpe nok. Således imponerer definition af dannelse i dansk ikke. I opslagsafsnittet til sidst virker udvalget af begreber undertiden tilfældigt.

Bogen går i sin brug af det danskfaglige begrebsapparat på tværs af genrer. De billedlige og lydlige udtryk integreres og behandles under hovedafsnittene og ikke i et afsnit for sig.

En tekst defineres som en henvendelse med en bestemt hensigt ligesom i »Dansk 1976«, og det postuleres, at Fælles Mål har samme tekstbegreb. Det er ikke korrekt. Der skelnes i Fælles Mål mellem tekster og andre udtryksformer, men det er rigtigt, at billed- og lydmedier også i Fælles Mål spiller en central rolle.

Desuden er meddigtende litteraturpædagogik kun omtalt på få linjer, og en postuleret anvendelse af tekstlingvistik er også til at overse.

Endelig fravælger bogen helt bevidst didaktiske overvejelser. Man tager ikke stilling til, hvordan man formulerer mål og vælger indhold i dansk og endnu værre: Der er ingen overvejelser om evaluering af dansk. Det er netop på det sidste område, at slaget om danskfaget skal stå i den kommende tid. Danskfolk må udarbejde nogle evalueringsværktøjer, som kan dokumentere de »bløde« kvaliteter i dansk.

Trods disse problemer og på trods af et ambitiøst niveau, som nok i visse afsnit kan give eleverne åndenød, er bogen for øjeblikket det bedste bud på markedet på en danskhåndbog. »Dansk-fagets håndbog« er ikke dansk med det hele, men den kan i forbindelse med både faglige og tværfaglige forløb bruges som en støtte, så danskundervisningen fagligt bliver god nok.