Danske unge har størst indsigt i politik og økonomi

45.000 unge elever på gymnasieniveau fra 16 lande er blevet stillet 43 faktuelle spørgsmål om samfundets økonomiske, politiske og demokratiske indretning. Desuden er eleverne blevet stillet en række holdningsspørgsmål om blandt andet borgerrettigheder, internationalt samarbejde, og hvordan man karakteriserer en god borger. Fra Danmark har deltaget knap 2800 elever fra gymnasium, hf, hhx og htx, og de danske gymnasieelever indtager en klar førsteplads. Danmark viser sig samtidig som det land, hvor kønsforskellene er størst - drengene klarer sig bedre end pigerne. Men alligevel klarer de danske piger sig bedre end pigerne i de øvrige 15 lande - blandt andre Norge, Sverige, Schweiz, Tjekkiet og Polen.

Sammenlignet med især østeuropæiske lande - men også Norge og Sverige - opfatter unge i Danmark det i mindre grad som en borgerpligt, at involvere sig samfundspolitisk, men samtidig har de tillid til, at det er muligt at påvirke beslutningsprocesserne.

Ifølge projektleder Jens Bruun fra Danmarks Pædagogiske Universitet er undersøgelsen i lige så høj grad et samtidsbillede af ungdommen som en evaluering af gymnasiernes undervisning.

"Det er klart, at undervisningen i gymnasierne spiller en rolle. Men det spiller også en rolle, at de unge lever i et samfund, hvor forberedelsen til deltagelse i demokratiet - sammenlignet med for eksempel de østeuropæiske lande - foregår på mange implicitte måder, fordi elementer af demokratisk organisering er en del af hverdagen fra vuggestuer til børnehaver, skoler, boligforeninger, arbejdspladser og fritidsklubber. Den demokratiske diskurs er således alle vegne i det danske samfund, og det betyder, at unge i Danmark har et mangfoldigt demokratisk erfaringsgrundlag, mens unge i mange andre lande svarer ud fra andre forudsætninger", siger Jens Bruun og peger på, at den sociale kontekst både smitter af på de unges faktuelle indsigt i demokratiets principper og deres personlige holdninger.

Undersøgelsen udkommer i bogform, "Gymnasieungdommens politiske dannelse", på Danmarks Pædagogiske Universitets forlag i dag.