Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Danske Skoleelever: Nej til elevers kommercielle salg af julekort

Skoleelever fra 8.c på Assentoftskolen troede, at deres salg af julekort gik til velgørenhed. Det gjorde det ikke. Nu overvejer 8.c at sende egne penge til Kræftens Bekæmpelse. Danske Skolelevers formand advarer mod det kommercielle salg.

Dørsalg af julekort kan give 8.c fra Assentoftskolen mere end 10.000 kroner i klassekassen, så de kan få råd til en klassetur. Fra venstre Emil, Mads og Thøger

Foto: Morten Nøhr Mortensen
Morten Nøhr Mortensen
Start debatten
26. november 2009, kl. 07:07

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Firmaer som Pingvino i Valby, der henvender sig til elevråd på landets skoler for at få klasser til at sælge julekort, skal stoppes, mener Danske Skolelevers formand Troels Boldt Rømer.

"Det er skræmmende, at forretningsfolk udnytter elever, og det er dybt uetisk, at alle pengene går udenom de velgørende organisationer", siger formanden for Danske Skoleelever til folkeskolen.dk.

Troels Boldt Rømer støtter dog fuldt ud den årelange elev-tradition med at sælge julekort og dele overskuddet med for eksempel Red Barnet. Men når det gælder rent kommercielle virksomheder, er det en anden sag.

Elevers salg går godt

I 8.c på Assentoftskolen ved Randers er eleverne havnet lige nøjagtig i den situation. Salget er ellers gået strygende, så der er travlt. Eleverne Thøger, Mads og Emil har spredt en bunke julekort ud over bordet, og snakken går livligt om de mange hundrede kroner, der allerede er røget i klasseklassen. De mest oplagte villaveje i lokalområdet er gennemtravet, og det lokale plejehjem og ældreboligerne har fået besøg - ad flere omgange. Andre klasser er nemlig også på banen.

"Vi har bestilt 2.000 julekort. Vi overvejede at bestille 2.000 mere. Sælger vi så mange, så står vi faktisk med 20.000 kroner", fortæller Emil Hobolt.

Ud af de 20.000 kroner skal eleverne dog aflevere 6.500 kroner til Pingvinos indehaver. Det kom bag på eleverne, at Pingvino ikke støtter velgørende formål, som for eksempel julekort-salget fra Foreningen Grønlandske Børn.

"Vi troede, at en del af overskuddet gik til et godt formål. Sådan er det med de andre julekort. Og folk spurgte også, hvad det gik til. I begyndelsen kom vi til at sige, at det 'vistnok gik til Kræftens Bekæmpelse', men så ringede jeg til Pingvino og fandt ud af, at pengene kun går til Pingvinos ejer og os", fortæller Emil Hobolt.

Hos Pingvino føler man ikke, at man handler uetisk ved at lokke børnene med en god indtjening.

"Vi lægger ikke skjul på, at vi vil tjene penge på det", siger Pingvinos indehaver, Henrik Wagner Holm, som ikke ser noget problem i, at de humanitære organisationer ikke får del i overskuddet.

"Eleverne tjener meget mere ved at sælge vores julekort, og det er fuldstændig op til dem selv, hvad de vil bruge pengene til," siger han til folkeskolen.dk

Forælder: Overskuddet bør gå til humanitære formål

Skole og Samfund opfordrer til, at skolebestyrelserne diskuterer det kommercielle salg kritisk, og i Randers er der forældre, der er mere end utilfredse med, at børnene via elevrådet har allieret sig med et firma, der går uden om velgørende formål. Jesper Nielsen, der har en søn i 8.c på Assentoftskolen, har ikke noget principielt imod, at eleverne sælger julekort.

"Men det kræver, at nogle af pengene går til et humanitært formål. Det er fuldstændig uetisk, at det kommercielle salg kan slippe igennem skolebestyrelsen. Når sådan et firma byder sig til, så skal alarmklokkerne på skolen altså ringe", siger han.

"Der skal ikke være en forretningsmand, der skovler en masse penge ind. Laver han det her nummer på ti skoler, tjener han jo 60.000 kroner. Ved 100 skoler er det 600.000 kroner. Det kan de humanistiske organisationer altså hjælpe mange fattige børn for", siger Jesper Nielsen.

Elevformand:Hold jer fra det kommercielle salg

I 8.c på Assentofteskolen overvejer eleverne nu at donere noget af klassens fortjeneste til Kræftens Bekæmpelse.

Danske Skoleelevers formand Troels Boldt Rømer vil nu sørge for, at elevrådene over hele landet bliver advaret mod det kommercielle salg.

"Vi vil informere vores medlemmer om, at de bør holde sig fra de forretningsfolk, der helt åbenlyst vil lukrere på elever, der er indstillet på at gøre en indsats for et godt formål," siger han.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Danske Skoleelever: Nej til elevers kommercielle salg af julekort

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS