Danske børn udnyttes ikke

Gennem de seneste måneder har der verseret en til tider ganske hed debat om, hvorvidt børn skal have lov til at have et mindre lønarbejde. Tilhængerne af de nye regler, formuleret i EU og Arbejdsministeriet, om, at børn under 13 år i princippet ikke må tage arbejde, fremfører, at dette er én af de måder, hvorpå man kan undgå, at børn bliver udnyttet. Og det ér vigtigt, at vore børn får lov til at have en barndom, at de er fri for fortidens børnearbejde, at de ikke skal arbejde så meget, at det for eksempel går ud over skolegangen.

Men et stort problem i vort samfund er jo netop, at tidens børn ikke bliver voldsomt udnyttet, men i ganske høj grad udelukket. De har kun få muligheder for aktivt at tage del i samfundet. Oftest er de tilskuere. I vores iver efter at beskytte børnene mod udnyttelse på arbejdsmarkedet kommer vi måske til at begrænse børnene i en samfundsmæssig vigtig udfoldelse. Retssikkerhed er blandt de grundlæggende rettigheder i vort samfund.

Generelt søger man i lovgivningen at beskytte børnene. De kan for eksempel ikke dømmes, hvis de er under 15 år, og de må heller ikke udnyttes på arbejdsmarkedet. Det er godt nok, men bagsiden af medaljen er, at vi gennem den megen beskyttelse også kommer til at begrænse børnene i deres muligheder for at tale deres egen sag. De er mere eller mindre udleverede til deres beskyttere, som er de voksne.

Samtidig kan det konstateres, at der sker 'sammenstød' mellem børnenes og voksnes rettigheder. Måske vil de faglige organisationer ikke have, at børn arbejder: de tager jo arbejde fra de voksne. Altså: Børnenes rettigheder må (som altid) vige for de voksnes.

Sociologer og jurister hævder, at børn er uden positive rettigheder, der gør det muligt for den enkelte at træffe beslutninger om eget liv. De kan ikke stemme, de må ikke underskrive dokumenter. De lommepenge, de kan tjene gennem deres slidsomme lønarbejde, kan de dybest set ikke selv disponere over uden forældrenes tilladelse. Og børn bliver alt for tit censureret: 'Hvad gemmer du i din taske, i din skuffe på værelset. Du må ikke gå med aviser om søndagen, ikke sortere flasker i supermarkedet', er ikke ukendte replikker i hjemmene. Bag sådanne forhold gemmer der sig selvfølgelig det synspunkt, at børn er børn og kan som sådan ikke tage vare på sig selv. Det er der megen sund logik i, men man skal være klar over, at denne beskyttelse samtidig er en kontrol. Det vil sige, at det, der først og fremmest er ment som en beskyttelse, ofte 'slår over' i en beskyttelse af vokseninteresser mod børnene.

Under alle omstændigheder kan det blive vanskeligt at få børnene til at indleve sig i og forstå vores kultur, der jo hviler pååndsfrihed og demokrati, når de hver dag konfronteres med, at grundlæggende demokratiske rettigheder ikke vedrører dem som børn.

I en tid, hvor det gang på gang fremhæves, at børn ingen plads har i dette samfund, forekommer det ganske ejendommeligt, at man nu vil fjerne i det mindste én mulighed for en samfundsmæssig inddragelse af børn. Samfundet fremstilles énsidigt som noget, der står i modsætning til og som hæmmer barnets udvikling. Derved overses, at vort samfund trods alt også kan være en forudsætning for udvikling og trivsel. Det er under alle omstændigheder ved at indgå i relationer til andre mennesker, at børn tilegner sig færdigheder og egenskaber, de kan bruge senere i livet. Børn kommer i vækst, hvis de får opgaver, de kan løse, opgaver, der har en funktion.

John Aasted Halse er formand for Landsorganisationen Børns Vilkår.