Kærligheden overvinder alt - Biblen siger det, TV2 siger det – og måske siger Annie Bahson det også i sin ungdomsroman Luxus. Men den driver også en ellers nogenlunde fornuftig ung mand ud i et liv med løgne og kriminalitet.
Luxus er en roman om materielle forskelle i vores samfund, kløften mellem rig og fattig, som manifesterer sig i store forskelle i økonomiske, sociale og relationelle vilkår. Uden at plotspoile alt for meget, kan jeg godt afsløre, at
jeg efter at have lukket bogen med det rædselsfulde omslag er voldsomt i tvivl
om, hvad jeg skal tro om kærlighedens ædle hensigter og beredvillige
superkræfter. Hvad er den ude på den store, mangeartede kærlighed, vi alle
sammen drømmer om?
Annonce:
Luxus er inspireret af virkelige hændelser, og selvom
jeg nødigt indrømmer det, så tilføjer det et strejf af yderligere tristesse til
læseoplevelsen. Hovedpersonen, Saxo, er kvik, empatisk, omsorgsfuld og
fattig. Han bor på den forkerte side af den Grenåvej, der i Aarhus skiller den
pæne del af forstaden Risskov fra den mindre pæne del; blokkene på de brede
veje fra villaerne ved vandet. En ganske klassisk ramme om en
klassesamfundsfortælling, men ikke desto mindre virkningsfuld, fordi den både
afspejler virkeligheden, og fordi boligformerne danner en genkendelig,
metaforisk rig scene om begivenhederne i romanen.
Saxo har affundet sig med sin families mildt sagt stramme
økonomi. Hans mor er en behjertet gigt- og migræneramt, småalkoholisk
alenemor, som forsøger at give sine to børn, Saxo og lillesøsteren Iris,
en god barndom. Men det kniber gevaldigt med overskud til andet end kærlighed
og godnatlæsning. Vasketøjet hober sig op, og billige småkager fra Netto udgør
en betydelig del af kosten, hvis Saxo ikke sørger for at der bliver taget hånd
om indkøb og tøjvask.
Så er det, at Saxo får en god ide, der kan løse alle hans
økonomiske problemer. Romanen udvikler sig i takt med ideens udfoldelse fra en
klassisk ungdomsroman om forelskelser, familieproblemer og mindreværd til en
klassisk ungdomsroman om forelskelser, familieproblemer og mindreværd med et
effektivt touch af gangster-fortælling. Annie Bahnson bruger alle tricks i
ungdomsroman-værktøjskassen: De betydningsladede navne på personerne, den
dominerende alfahan i klassen, hovedpersonen med de mange bekymringer og
vanskelige levevilkår, utallige citater fra den musik, som hovedpersonen lytter
til, listige møder i en vaskekælder, hvor samtalerne drejer sig utroligt meget
om pletfjerning – et par metaforer, der ikke er svære at fange.
Men det helt
aldeles forunderlige er, at det virker på den gode måde. Bahnson formår at få
alle de letgenkendelige elementer til at give liv til en gribende, elementært
spændende ungdomsroman. Jeg kan lide Saxo, jeg mærker hans harme over
klasseskellene, der holder ham fast i et ucharmerende, ildelugtende hamsterhjul,
og jeg synes, han er en kæmpe idiot – han handler mod bedrevidende og hans
undskyldninger over for sig selv er ynkelige.
Annonce:
Jeg er pjattet med Saxos bedste
ven, Matt, med det store hjerte og en loyalitet man næsten ikke kan skrive
frem. Men Matt er også et fjols, der ikke gider bruge sin tid i skolen på andet
end et hjernedødt computerspil (undskyld: jeg ved faktisk ikke om det er
hjernedødt - men at bruge hele skoletiden på at spille er dorsk, som vi siger i
Aarhus og omegn). Jeg føler med Saxos gigtplagede mor, som ikke kan forsørge
sin familie, men jeg har også lyst til at råbe hende ind i hovedet, at det jo
for filan ikke løser noget at kurere sine tømmermænd med Treo i hvidvin. Jeg
mærker irritationen over rige Adam, som fører sig frem i klassen som en anden
kong Gulerod, men føler med ham fordi reaktionerne på alt, hvad han foretager
sig altid er pakket ind i lige dele misundelse og beundring, som gør det yderst
vanskeligt for ham at gøre det rigtige – hans forældre er jo ikke engang
idioter, som han kan gøre oprør mod.
Sådan kan man blive ved. Bahnson giver
karaktererne nuancer, og metaforerne er perfekte til arbejdet i dansk – ikke
for platte ikke for subtile. Luxus er en plotdrevet
klassesamfundsroman.