Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Dansk Uddannelseshistorisk Bibliografi 1948-2004

Klik for at skrive manchettekst.

Tonny Hansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Den gamle skole i Voldby kostede 932 rigsdaler. Det kan man læse på siderne 16 til 20 i et skrift fra Nørre Djurs Egnsarkiv fra 1996. Mens skolelærerlitteratur, der var en udbredt litterær genre i slutningen af 1800-tallet, er grundigt beskrevet og analyseret i niende årgang af "Kultur og Klasse".

Og tidsskriftet "Kritisk forum for praktisk teologi" har engang bragt en artikel om kristendom i folkeskolen efter 1975.

Alene titlerne på de mange artikler og bøger kan give appetit til at læse videre. Men så må man i de fleste tilfælde nok alliere sig med en habil bibliotekar, for de fleste af dem er trykt i specialtidsskrifter, der skal skaffes hjem. Men det kan lade sig gøre, nu man ved, at de eksisterer.

Christian Larsen, der er historiker og arkivar ved Rigsarkivet, har præsteret et imponerende forskningsarbejde. Som indledning giver han i korte afsnit et overblik over, hvilke centrale forskere og værker man kan søge hjælp hos i forbindelse med bestemte emner som Lærerstanden, Undervisning af handicappede, Barndom eller Lovgivning og administration. Og derefter følger titel og informativ undertitel, forfatter, tidsskrift, forlag og datering på 9.840 artikler og bøger, overskueligt ordnet efter kategori.

Takket være fondstilskud er prisen holdt på et niveau, der er overkommeligt for almindeligt skolehistorisk interesserede. Bogen bør derfor kunne gøres tilgængelig for en langt større kreds end egentlige forskere. For eksempel lærere, der gerne vil sætte deres egen skoles jubilæum ind i en ramme, der også indeholder børnesyn og undervisningsmetoder gennem tiderne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dansk Uddannelseshistorisk Bibliografi 1948-2004

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS