Dansk til debat didaktiske overvejelser (I) / (II)

Det er heldigvis sjældent, at man som an­mel­der modtager et så rodet og elendigt redigeret materiale som dette. Hæfte I starter med hele tre forord. Så skulle formålet med arbejdet vist også være slået fast. Derefter en udmærket artikel med diskussion af genrer i forhold til det udvidede tekstbegreb og om litteraturvalg i et samfund, hvor eleverne ikke kan forventes at relatere deres personlige erfaringer til den litteratur, man traditionelt har undervist i. Desuden gennemgås projektets teoretiske fundament. Artiklen slutter, uden at vi har fået noget at vide om de praktiske under­vis­nings­forløb, som hele projektet ellers ifølge for­or­de­ne går ud på. Praksisdelen finder man, hvis man springer over i hæfte II, dog først efter at have læst sig igennem de samme tre forord som i hæfte I. For en sikkerheds skyld har man også i hæfte II genoptrykt det meste af den udmærkede artikel fra hæfte I. Herefter følger fire samarbejdsprojekter beskrevet i vidt for­skel­lig detaljeringsgrad. I to af projekterne er indhold og formål blot opstillet i punktform. Hermed lever de ikke op til formålet i forord 1, der taler om »at udvikle, afprøve og beskrive metoder og redskaber for Den gode un­der­vis­ningspraksis i det enkelte fag«. Det sker i nogle af de andre, der fint gengiver eksempler på brevveksling mellem skoleklasse og lærer­studerende. Deltagerne er anonymiseret, så pro­jekterne for eksempel hedder »Folke­sko­lelærer og seminarielærer i samarbejde«. Men eftersom de deltagende lærere og deres klasser er oplistet både i hæfte I og på en hel side i hæfte II, kan man selv sidde og blade frem og tilbage for at få sat kød og blod på deltagerne, hvad der er nødvendigt for at kunne holde delprojekterne ude fra hinanden. Navne på nogle af de lærerstuderende optræder i bre­vene, men de er ikke krediteret i del­ta­ger­listen. Herefter kan man springe tilbage, hvor man kom fra i hæfte I, og læse en anden udmærket artikel om undervisning i digte. Her følger praksisdelen umiddelbart efter. Desværre fremgår det hverken af præsentationen af deltagerne eller i løbet af artiklen, hvilke klassetrin det drejer sig om. Det må være en ulempe for den lærer, der vil søge inspiration til sit eget arbejde. Derimod kan man af præsentationen udlede, at en af de nævnte skoler deltog i projektet, men uden at levere deltagere, hvordan det så kan lade sig gøre. Den sidste artikel i hæfte I har nogle spændende betragtninger, især om den tekstform, der hedder computerspil. Derimod indeholder den ikke et ord om praksis, og man kan ikke se, hvad de deltagende lærere egentlig har bidraget med. Der står, at erfaringerne med undervisningsforløbene vil blive lagt på internettet. Der står bare ikke hvor. Hæfterne indeholder tankevækkende re­flek­sio­ner over, hvorfor man bør arbejde med genrer i danskundervisningen, og gode ek­sem­pler på, hvordan man gør det. Jeg glæder mig til at vende tilbage til den problemstilling, når de engang er færdigredigerede.