Dansk Skoleidræt om udspil: Svært at undvære idrætstimer på mellemtrin

I 2019 besluttede politikerne som led i en justering af folkeskolereformen at rykke 30 årlige idrætstimer fra mellemtrinnet til udskolingen.

Det er dog først til næste skoleår, at ændringen træder i kraft i udskolingen, så det vejledende timetal kommer til at hedde tre ugentlige idrætslektioner i stedet for to.

Men på sigt kan endnu flere idrætslektioner blive rykket til senere i elevernes skoleforløb.

Læs også

Praktisk-musiske formænd er ikke imponerede over forslag om at flytte timer til udskolingen

I hvert fald foreslår Reformkommissionen i sin rapport at justere på timetallet i de praktisk-musiske fag, så flere af timerne kommer til at ligge i udskolingen.

Det skal være med til at reducere skoletrætheden.

"Folkeskolens praktiske fag er fx madkundskab, billedkunst, håndværk og design, musik og idræt. Den slags praktiske fag fylder i dag mere i skoleskemaet i indskolingen og mellemtrinnet end i udskolingen (7.-9. klasse) – og særligt end i 9. klasse", skriver kommissionen i sin rapport.

Idræt giver afbræk fra skærmen

Med justeringen af timetallet fra næste skoleår gør det sig dog ikke gældende for idræt. Her hedder det vejledende timetal fremadrettet 60 timer om året fra 1.-6. klasse og 90 timer om året fra 7.-9. klasse.

Formand for Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg Malene Vissing Tønder så gerne, at der var flere idrætslektioner i udskolingen, men ikke på bekostning af andre klassetrin.

”Det er enormt positivt, at der er fokus på idræt og bevægelse i udskolingen. Når man bruger kroppen til at lære med, giver det et afbræk i en skolehverdag, hvor der bliver brugt en del tid foran skærmen”, siger hun.

Hun er også glad for, at idræt i kommissionens rapport bliver nævnt i forbindelse med en styrkelse af de praktisk-musiske fag.

”Der kan godt gå lidt tunnelsyn i den, hvor man fokuserer meget på håndværksfagene for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Alle de praktisk-musiske fag har en berettigelse – ikke mindst idræt”, siger hun og tilføjer:

”Det særlige ved idræt er, at man er kropslige sammen, og at man er afhængige af hinanden, hvis man skal have en aktivitet til at lykkes. Vi underviser ikke kun i idræt, fordi eleverne skal op til en prøve i 9. klasse. Vi underviser i idræt for at få fysisk og mentalt hele mennesker”.

Motorisk guldalder på mellemtrin

På Malene Tønder Vissings egen skole har udskolingsklasserne fire idrætslektioner om ugen. Det oplever hun kommer de ikke-boglige elever til gode.

Derfor kan hun sagtens se ideen i at modvirke skoletræthed ved flere timer i de praktisk-musiske fag til de ældste elever. Men hun vil ærgre sig over, hvis det sker på bekostning af færre timer tidligere i skoleforløbet.

”Det er på mellemtrinnet, at børnene har deres motoriske guldalder. Det er også der, man kan grundlægge en glæde ved at bevæge sig, de kan trække på, når sport og idræt i ungdomsårene får konkurrence fra andre interesser”, siger Malene Tønder Vissing og tilføjer:

”Jeg er selv idrætslærer både på mellemtrin og i udskolingen samt motorikvejleder i indskolingen, og jeg kan se, hvor vigtig bevægelse er alle tre steder. Jeg kan sagtens se behovet for mere idræt i udskolingen, men i den ideelle verden sker det uden at reducere det vejledende timetal andre steder”.