I dag er sidste mulighed for at afgive høringssvar til den storstilede politiske aftale om folkeskolen, et bredt flertal på Christiansborg blev enige om i foråret.
Dansk Skoleidræt er en af de foreninger, der har benyttet sig af muligheden for at give deres besyv med om lovudkastet, der skal effektuere 'Folkeskolens Kvalitetsprogram'.
Og her afsætter foreningen del plads til at kritisere beslutningen om at skære to ugentlige timer i idræt i 7.-9. klasse. En udvikling, der "ærgrer og bekymrer" Dansk Skoleidræt.
Igennem en årrække er der nemlig arbejdet på at gøre idræt til både et aktivitets-, dannelses- og læringsfag, og den udvikling risikerer nu at blive sat over styr, lyder bekymringen.
"Vi frygter, at en reduktion af undervisningstimer vil få konsekvenser for idrætsfagets status og prioritering i skoledagen og at disse dannelsesdimensioner dermed vil gå tabt", skriver Dansk Skoleidræt.
Lokale valgfag kan have fokus på bevægelse
Dansk Skoleidræt er glade for, at der med aftalen sikres flere timer i udskolingen til lokale valgfag.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye pegede på foreningens junioridrætslederuddannelse som et eksempel på et sådant lokalt valgfag, da han i sin tid præsenterede aftalen på et pressemøde.
Det er også fremhævet i den politiske aftale, der danner grundlag for det lovudkast, der nu har været i høring.
Men lokale valgfag med fokus på idræt og bevægelse kan ikke veje op for tabet af faste idrætstimer i udskolingen, lyder det i høringssvaret.
"Når der er tale om et valgfag, så får nogle elever – de formentlig allermest idrætsinteresserede - måske mere bevægelse end tidligere, mens andre elever ikke vælger valgfaget. Det er et opmærksomhedspunkt, at det på den måde er de elever, som ville have allermest gavn af ekstra idræt, som ikke får det", skriver Dansk Skoleidræt.
Idrætsprøven bliver afskaffet
Med aftalen ønsker forligspartierne at lette prøvetrykket i folkeskolen, og det betyder blandt andet en afskaffelse af afgangsprøven i idræt.
Også det får Dansk Skoleidræt til at hejse et bekymringsflag. Organisationen mener nemlig, at prøven har været med til at højne fagets status og skabe "en klar læringsretning for idrætsfaget".
"Populært sagt har det været med til at sikre, at faget ikke bare er et 'vikarfag med rundbold', men et fag, som inkluderer alle elever, og hvor det ikke kun er de elever med stærke færdigheder i de idrætsspecifikke discipliner, som kan opleve succes", lyder det i høringssvaret.
Dansk Skoleidræt anerkender dog også, at idrætsprøven har været for kompleks og teoritung, hvorfor afskaffelsen kan åbne for nye tilgange i undervisningen.
"Men vi må også tage højde for de udfordringer, der følger med. Uden en standardiseret prøve kan bekymringer om evalueringens validitet og objektivitet opstå. De færre timer og afskaffelsen af prøven gør, at Dansk Skoleidræt frygter, at det ender som en svækkelse af idrætsfaget", står der i høringssvaret.
Læs også
Bevægelse er ikke længere et lovkrav
Endelig noterer Dansk Skoleidræt sig, at man med lovændringen afskaffer det lovkrav om gennemsnitligt 45 minutters bevægelse i løbet af en skoledag, der blev indført med folkeskolereformen i 2013.
Organisationen anerkender, at det ikke har virket efter hensigten på alle skoler, men ærgrer sig alligevel over afskaffelsen, skriver de.
"Vi har set, at lovkravet har været med til at skabe en forpligtelse ved skolebestyrelser og ledelser for at bringe emnet på dagsordenen og skabe strukturelle understøttende indsatser", lyder det fra Dansk Skoleidræt, der påpeger, at over halvdelen af landet skoler selv vurderer, de er i mål med at leve op til kravet:
"Det er flot, da vi fra implementeringsforskningen ved, at en sådan kulturændring tager mellem 10-15 år at implementere. Loven har med andre ord skabt et grundlag for strukturer, kulturer, nye didaktiker og nye indsatser inden for bevægelse i skolen".
Derfor noterer organsationen sig da også med forsigtig optimisme, at der er et grundlag at arbejde videre på, hvis det fremadrettet bliver en lokal beslutning, hvor meget bevægelse skal fylde i undervisningen, som der lægges op til med lovforslaget.
Trods betænkningerne slutter Dansk Skoleidræt da også sit høringssvar af med at konstatere, at organisationen føler sig hørt i den forberedende fase til lovarbejdet og ser frem til at understøtte implementeringen af skoleaftalen.
Dansk Skoleidræt frygter, at idræt bliver et 'vikarfag med rundbold'
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.