Fakta:

Faglig læsning og skrivning i dansk

Forfatter: Bodil Nielsen

220 kroner

176 sider

Forlag: Samfundslitteratur

I læseplanen for dansk opereres der med tre kategorier af tekster: litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster og brugstekster. Det er en udmærket måde at skelne mellem forskellige former for tekster på. Fagtekster har til hensigt at formidle sand viden om et emne og en sammenhængende beskrivelse af et fag eller en sag og omfatter blandt andet tekster, der handler om danskfaget.

I denne bog skrives der om at læse og skrive faglige tekster, og den handler også om læremidlers måde at behandle tekster på. Systemerne 'Danskskud' og 'Dynamo' for fjerde klasse er de nye lærebøger, der inddrages. Men det er ikke forfatterens hensigt at lave en egentlig læremiddelanalyse. Forfatteren undersøger de nævnte læremidlers måde at formidle fagtekster på og kommer med forslag til, hvordan læreren kan understøtte eleverne i at læse og skrive dem.

Bogens hensigt er således, at læreren skal støttes i at lære eleverne fagets metoder og begreber. Eleverne skal lære at læse for at lære, læse for at løse problemer gennem opgaver og lære at formidle danskfaglige tekster.

Forfatteren beskriver indledningsvis, hvad hun forstår ved en faglig tekst: Danskfaglige tekster giver information om viden og metoder i faget. De omfatter også lærebøgernes målformuleringer, oplæg til evaluering, introduktioner, definitioner, beskrivelser af faglige områder, opsamlinger, beretninger og elevernes faglige notater. Forfatteren bygger også på læseplanens beskrivelse af teksttyper, men hun mener, at argumentation ikke hører med i faglige tekster, hvad jeg ikke rigtig forstår. Til gengæld bruger hun slet ikke genrebegrebet, hvilket er en mangel.

”Læreren skal som en del af undervisningen i faglig læsning i danskfaget støtte eleverne i at skelne mellem de dele af undervisning og læremidler, der handler om at påvirke eleverne til at udvikle en holdning til et emne, der ligger uden for danskfagets områder, og de dele, der handler om at blive god til at analysere og fremstille tekster”, skriver hun på 37. Denne skelnen går igen i beskrivelsen af arbejdet med emner i de nævnte lærebøger for 4. klassetrin, hvor emner som hunde og drømme nedprioriteres som ikke-danskfaglige. Når eleverne arbejder med emner, der bearbejder deres holdninger, er det ikke efter forfatterens mening danskfaglighed, og elevernes meninger om teksten eller emnet er heller ikke prioritereret så højt som rene danskfaglige aktiviteter.

Ser danskfaget sådan ud?

Eleverne skal også i danskfaget lære at skrive danskfagligt. Alle elever skal forstå og bruge et fagsprog, altså et sprog, der er sagligt og præcist og egnet til at kommunikere om generelle, ofte abstrakte forhold - et akademisk ideal.

Godt et kilo danskfaglighed

For mig at se reduceres danskfaget i bogens optik til et redskabsfag. Det er vigtigt, også ud fra en danskfaglig synsvinkel, at indholdet i lærebøger er tilpasset elevernes interesser og forudsætninger. Man kan således udmærket tage udgangspunkt i et temaer som drømme og hunde. Det afgørende er, hvad man bruger temaet til. Konteksten er afgørende ikke emnet i sig selv. Det er den også, når man definerer genrer. I forbindelse med litteraturlæsning er elevernes oplevelser, holdninger og meninger essentielle, hvis tekstlæsning ikke skal ende i terperi af indlæringsgolde begreber.

Ud fra de danskfaglige områder, som forfatteren mener er væsentlige i en lærebog til dansk, former hun en model til beskrivelse og vurdering af lærebøger.

Forfatteren kritiserer ikke direkte læremidlerne, men kommer med forslag til, hvordan man kan supplere lærebogens opgaver med nye opgaver og aktiviteter. Men det er ret tydeligt, at forfatteren foretrækker danskfaglige aktiviteter og tekster og ikke temaer som ”Bange eller ej”, som findes i Danskskud for 4. klasse. Hun bruger således via sin egen bog en akademisk stil til at kritisere indirekte i stedet for at gå lige til sagen.

I de faglige portaler fra Alinea og Gyldendal finder forfatteren langt flere danskfaglige opgaver og tekster end i de to trykte lærebogssystemer. Til gengæld inviterer mange af teksterne og opgaverne efter min mening til læring af fagbegreber og faglig viden for deres egen skyld og ikke til en meningsfuld fortolkning. For øvrigt er der blandt lærde fagfolk mange meninger om, hvordan forskellige faglige begreber skal defineres. Nogle af de danskfaglige tekster, der findes i fagportalerne, er ikke imponerende,

En stadig tilbagevende formulering er, at læreren kan tale med eleverne om opgaver og tekster og derved reparere mangler og også i visse tilfælde bede eleverne om at omskrive dem. Men når læreren kan have 28 elever i klassen, er det vanskeligt at forestille sig, at det ikke ender med, at læreren og ivrige elever taler sammen. En bedre metode efterlyses.

Jeg savner en samlet vurdering af læremidlerne. Det er væsentligt at vurdere om indhold og metoder kan fange elevernes interesse, om opgaver og tekster passer til alderstrinnet, om der er taget hensyn til progression og differentiering og om læremidlets fagsyn passer til fagets formål og andre bestemmelser.

Der er mange gode iagttagelser og forslag til aktiviteter og opgaver i bogen. Dens emne er væsentligt. Der er mange elever, der ikke behersker en saglig objektiv stil, som de i mange situationer får brug for at beherske. Men fagsynet bag bogen og dens vurderingskriterier er jeg uenig i, og nogle af aktiviteterne er tidsspilde. For eksempel foreslås det, at eleverne skal omskrive lærebøgernes introduktioner, mål og opgaver, hvis de ikke er præcise. Lærebogsstyringen er total, og der tales ikke om muligheden for redidaktisering.