Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Dansk, Historie

Alle Tiders Middelalder

Hans Erik Berthelsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Margit Broust Jensen og

Estrid Tomasson

91 sider, 181,25 kroner

Lærervejledning

100 sider, 343,75 kroner

Alinea

Materialet lægger op til fagintegration af dansk og historie, ikke en ny idé, men det bliver den jo ikke ringere af. Danskfaget får et tilbud om indhold, og historie får et tilbud om ordentlig tid, og der bliver tillige mulighed for at skabe sammenhæng og kontinuitet i undervisningen, hvilket igen skaber mulighed for større effektivitet. Muligvis også bedre kvalitet, men det vil være stærkt afhængigt af lærer/lærergruppen. Materialets forfatteres intentioner fejler ikke noget.

Elevbogen er meget flot og indbydende, spækket med dels moderne tegninger udført med brunt farvekridt, oftest helt gode, dels mange smukke gengivelser af ældre illustrationer og flotte farvefotos af genstande og historiske mindesmærker. Så bogen er smukt illustreret som altid, når Vibeke Sommer har været billedredaktør. Lærervejledningen er med sort/hvide fotos og gengivelser samt stregtegninger. Der er 18 sider vejledning og 72 (syvtito) kopiark. Heri lægges også op til fagsamarbejde med andre fag, blandt andre billedkunst og hjemkundskab.

Materialet er beregnet for 4.-5. klasse, og teksten består dels af seksten faglige tekster eller fagtekster, som genren hedder i dansk. De er udarbejdet til denne bog og skrevet enkelt og forståeligt for målgruppen. Det samme er fire af fem skønlitterære tekster. Den femte er folkevisen om Ebbe Skammelsøn, som er nænsomt bearbejdet.

Problemer er der dog. Således står der for eksempel over teksten om mordet i Finderup lade: 'En historie fra det 14. århundrede'. Til sidst nævnes det, at inspirationen er hentet i Ingemanns 'Erik Menveds Barndom'.

Historien er således fra det 21. århundrede, inspireret af en roman fra det 19. århundrede og skal forestille at foregå i det 14. Ikke helt uvæsentligt, når faget er historie - nå, så siger vi, at det blot er en unøjagtighed i formuleringen. Ikke uvæsentligt, når faget er dansk. På det tilhørende kopiark gengives Otto Baches flotte maleri 'De sammensvorne rider fra Finderup' - det, hvor maleren selv stikker hovedet op bag marsk Stig. Der står blot ikke, heller ikke i lærerens tekst, noget om billedets oprindelse. Det skal bruges i forbindelse med 'procesorienteret skrivning' (overskrift), og eleverne skal på otte linjer beskrive billedet, fortælle om klædedragten, gætte på, hvornår billedet er malet, og fortælle, hvad maleren har haft af tanker, da han malede det. Noget af en opgave. En anden opgave lyder: 'Tegn en gobelin'. Man kan godt tegne en gobelin, men her skal det ske på stof, som er fæstnet på fire pinde, og tegningen skal males. Det kan derfor højst blive til en falsk gobelin med risiko for, at eleverne lærer noget, som ikke er sandt.

Men bortset fra sådanne mere eller mindre betydelige kritikpunkter, som læreren vil kunne korrigere, i det store og hele et inspirerende og fornuftigt materiale, som i de rette hænder kan danne udgangspunkt for gode og spændende undervisningsforløb.

Hans Erik Berthelsen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dansk, Historie

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS