Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Dansk, Historie

Alle tiders bronzealder

Hans Erik Berthelsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Margit Broust Jensen og Estrid Tomasson

Elevbog, 84 sider, 162,50 kroner

Lærervejledning, 19 sider plus 61 kopisider, 312,50 kroner

Alinea

Et integreret dansk- og historiemateriale, som lever pænt op til de tidligere udkomne om sten- og middelalder. Bronzealderen varede kun godt tusinde år og er oven i købet en periode, man ikke ved meget om. Til gengæld - eller måske netop derfor - er den særdeles interessant og med sine spektakulære oldsager velegnet til et emne for de yngre elever.

Materialet er tænkt brugt i 3.-4. klasse, hvilket er helt i tråd med undervisningsvejledningen for folkeskolen fra 1963, 'Den Blå betænkning'. Det har ikke været nemt for senere læseplanstænkere og -forfattere at få bugt med den. I dette nye materiale findes da også 'udblik til enkelte udvalgte emner inden for oldtidens Middelhavskulturer . . .', idet det rummer en bearbejdelse af dele af 'Odysseen'. Det er faktisk pænt arbejde, om end lidt synd for denne antikthriller, men måske vil det kunne skabe en god bund for elevernes senere læsning af mere fyldige udgaver.

Elevbogen rummer ganske korte faglige tekster, som giver et meget summarisk billede af vor viden og teorier om perioden, og ellers en række fiktive historier med børn som hovedpersoner. Disse historier giver mindelser om de gode gamle hæfter fra Unge Pædagogers Forlag, blandt andre 'Bo, en bronzealderdreng', og fortæller som disse også om livet i perioden. De er dog mere moderne i udformningen, kortfattede og verssatte med korte linjer.

Illustrationerne er dels rolige stregtegninger, dels farvefotos. På sider med fiktiv tekst findes en bort med en farvetegning af et landskab og egeløv, mens de øvrige tegninger kun er med brun staffagefarve. Det giver et halvkedeligt indtryk. Fotos er fortrinsvis af genstande, men enkelte viser rekonstruktioner. Her giver et foto, der angiveligt skal forestille et overdrev, mere indtryk af jernalder, idet det er en mark, som er sprunget i lyng. Retrospektivt er fotoet af Egtvedpigen interessant set som led i rækken af den slags rekonstruktionsfotos - dog skulle det være erstattet af et foto af en pige med et stykke bar mave for at være helt up to date.

Lærervejledningen rummer en række udmærkede, men ikke videre udførlige forslag til undervisningen samt kopisider som oplæg til mange gode dansk- og historieaktiviteter, helt nede på jorden og lige til at gå til. Til overflod endnu en fiktiv fortælling, som eleverne kan læse, men også et lille drama i tre akter.

Bortset fra enkelte diskutable detaljer et indbydende og anvendeligt materiale at bruge som udgangspunkt for et emne om denne spændende periode.

Hans Erik Berthelsen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dansk, Historie

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS