Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, har lavet en oversigt over ikke-medicinsk handicapforskning i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien. I Danmark fandt de kun tre egentlige forskningsmiljøer om de sociale aspekter af at leve som handicappet. I Norge er der mindst syv, i Sverige otte og i Storbritannien mindst ti. Og så kan tallene i de tre andre lande endda være højere.
"Vi har inden for de givne rammer forsøgt at få alle miljøer i de fire lande med, men uden for Danmark er der institutter og endda miljøer, vi ikke har fået med", noterer seniorforsker Steen Bengtsson, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
DPU det eneste forskningsmiljø inden for specialpædagogik
I Danmark er forskningen fordelt på 64 forskere og 19 ph.d.-studerende.
De dækker over mange discipliner, for eksempel specialpædagogik, sociologi, tilgængelighed og kommunikation. Men de arbejder stort set helt uden kontakt til hinanden, viser SFI-undersøgelsen.
Forskningen i specialpædagogik sigter på anvendelse i skolen og på andre undervisningssteder. Den trækker på fag som pædagogik, psykologi og sociologi, og forskerne er også ofte optaget af historie, filosofi og etik og har en identitet som handicapforskere.
Denne tilgang til handicapforskning finder man først og fremmest på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU. Selv om der foregår specialpædagogisk forskning flere steder, drejer det sig mest om spredte projekter på skoler, i kommuner og ved institutioner, så DPU er det eneste miljø, mener SFI-forskerne.
Det mangler overblik over, hvad der virker
Der bruges store summer på handicapområdet i dag. Men den sporadiske handicapforskning betyder, at der mangler viden om, hvordan pengene bruges bedst, siger Steen Bengtsson.
"Der mangler overblik, og der mangler en ide om, hvor indsatsen gavner mere, og hvor den gavner mindre. Det kan man kun nå, hvis man ved meget mere om, hvordan de forskellige hjælpeforanstaltninger virker. Der ses eksempler på, at de kan virke i retning af mindre deltagelse. Der er derfor al mulig grund til at øge den sociale forskning i handicap", siger han.
I Norge og Sverige har det offentlige over de seneste tre årtier engageret sig i at opbygge en handicapforskning og skabe forbindelse til praksis. Det vil kræve en lignende indsats, hvis dansk handicapforskning skal styrkes og bringes i anvendelse, mener SFI-forskerne.
De foreslår også, at der eventuelt etableres et nyt videnskabeligt tidsskrift om handicapforskning, som kan være med til at samle forskningsmiljøerne.
"De tre miljøer i Danmark er så forskellige, at de ikke har nogen videre indbyrdes kontakt. Kun det specialpædagogiske miljø er synligt i netværk for handicapforskning", siger Steen Bengtsson.
Netværk sætter danske ph.d-forskere sammen
Tidligere har dansk handicappolitik lagt mere vægt på at sikre forsørgelse, hjælpemidler og den nødvendige personlige assistance for at kompensere for handicap. Med Danmarks tilslutning til FN's konvention om rettigheder til mennesker med handicap i 2009 forskydes vægten over i retning af at opnå det mål, at mennesker med handicap deltager i samfundslivet på linje med andre mennesker.
I Danmark har den danske gren af Nordiske Netværk for Tværvidenskabelig Handicapforskning, NNDR, netop fundet frem til en lille snes ph.d-forskere på området, hvoraf en stor del fremlægger deres projekter på netværkets konference på Syddansk Universitet på torsdag.
Dansk handicapforskning halter bagefter
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.