Regeringens lovforslag til et indgreb i forhold til konflikten har trukket en masse lærere til Folketinget. De kom op i stolene, da Dansk Folkepartis ordfører, Alex Ahrendtsen kom i krydsild på talerstolen. For Alex Ahrendtsen kaldte lovforslaget for ubalanceret, samtidig med, at han slog fast, at Dansk Folkeparti alligevel støtter det.
Sådan ser regnestykket ud for hasteindgrebet
Enhedslistens spørgere kaldte det et løftebrud fra DFs side, og de ville i en lang spørgeseance vide, hvordan DF kunne stemme for et forslag, de ikke støtter.
"Vi har forsøgt at anvise en fælles vej, men det er jer, der holder regeringen ved magten. Hvis I mener, hvad I siger, så træk da tæppet væk under regeringen", sagde Alex Ahrendtsen. Han forklarede, at han ville forsøge at stille ændringsforslag til lovforslaget og blandt andet forsøge at sikre en undervisningsnorm.
DF til Enhedslisten: Riv tæppet væk under regeringen
Per Clausen fra Enhedslisten ville vide, hvordan man kunne stemme for en lov, man var imod.
"Hvis en finger kunne græde, så ville det være en grædende finger. Men vi stemmer ja, fordi vi vil gerne have afsluttet den her lockout. Og så vil jeg gerne have hjælp fra Enhedslisten til at komme med ændringsforslag til lovforslaget", sagde Alex Ahrendtsen, før han skød hårdt på Enhedslisten:
"I bør gør noget ved jeres modstand mod regeringen. Det er dem, der har ført krig mod lærerne, og så sidder I og pipper mod DF, mens I burde bruge jeres indflydelse og magt til at rive tæppet væk under regeringen".
Manglende finansiering af lærernes lønkompensation
I øvrigt blev det tydeligt til forhandlingerne, at de 300 millioner kroner, lærerne skal have i lønkompensation for deres seniordning ikke er finansieret endnu. Den socialdemokratiske ordfører, Magnus Heunicke lovede Venstres spørgere, der var meget insisterende, at de havde en lang nat med forhandlinger foran sig. Han lovede at pengene nok skulle blive fundet og slog fast, at det ikke bliver taget fra de andre offentligt ansatte i KTO-forliget.
Thorning: Et nødvendigt indgreb
Opdateret: Statsminister Helle Thorning Schmidt har forklaret, at de 300 millioner kroner skal findes via finansloven.
Dansk Folkeparti støtter indgreb med ”grædende fingre”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.