Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Dansk Folkeparti ønsker mere holddeling

Eftersynet af folkeskolen, de danske værdier i folkeskolen og mere holddeling er Dansk Folkepartis ønsker til diskussion med den nye undervisningsminister, siger DFs uddannelsesordfører og formand for folketingets uddannelsesudvalg Marlene Harpsøe

Foto: Ukendt
Helle Lauritsen
Start debatten
23. februar 2010, kl. 15:03

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Marlene Harpsøe glæder sig til samarbejdet med den nye undervisningsminister Tina Nedergaard fra Venstre.

"Jeg har et positivt indtryk af Tina Nedergaard som loyal overfor regeringen og dens modsætninger og også i forhold til Dansk Folkeparti som regeringens parlamentariske grundlag. Og det synes jeg er godt", siger Marlene Harpsøe fra DF.

Mere differentieret undervisning

Hvad mener du er de tre vigtigste områder den nye undervisningsminister skal arbejde med?

"Først er det eftersynet af folkeskolen her i løbet af året, hvor det er oplagt, at hun skal se på behovet for at stramme op nogle steder og gøre folkeskolen endnu bedre end den er. Målet er, at alle elever kan læse, skrive og regne, når de forlader skolen".

"Det næste er at styrke den differentierede undervisning, der ligger Dansk Folkeparti meget på sinde. Der skal undervises mere differentieret end i dag. Man skal oftere dele op i hold på tværs af klassetrin og udfordre eleverne på de niveauer, de er på. For eksempel kan en dreng i 8. klasse godt have matematik på 7. klasses niveau sammen med de rigtigt dygtige elever fra 6. klasse", mener Marlene Harpsøe.

"Det tredje er at man i folkeskolen ikke må neglisere de danske værdier. De bliver udfordret fra mange sider i dag, så de skal i fokus, og det er en vigtig opgave for den nye minister"

Marlene Harpsøe fremhæver den afgående undervisningsminster Bertel Haarder som en utrolig engageret og erfaren minister, der har gjort sit for at sikre en god læreruddannelse og en god folkeskole.

"Han har betydet en del og arbejdet for at opnå målene. Vi kunne godt have tænkt os, at han havde haft yderligere fokus på de danske værdier, som vi jo går højt op i. Dér har vi ikke altid været på linje med ham", siger Marlene Harpsøe.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dansk Folkeparti ønsker mere holddeling

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS