Strålende fortælle- og tegnekunst

Handlingen i ”Rottefængeren fra Sorø” er henlagt til 1800-tallet, og hovedpersonen, rotten Estragon, er hverken særlig sympatisk eller flittig, men han fortæller en fantastisk historie om at flytte fra Sorø til storbyen, hvor han smider slæberne ind hos den usympatiske og gerrige bedemand Glambek. Her ender han med at få plads som betroet rottefænger i huset! Så betroet, at han en aften serverer en selvlavet budding – lavet på rottelort – for Glambek og hans gæster. Det medfører både ondt i maven for en og døden for en anden!

Nærige Glambek leder uvilkårligt tanken hen mod Dickens-figuren Scrooge, og Estragon er besat af pengesedler, som han spiser med stort velbehag. Jo højere tal der står på sedlen, jo bedre, men samtidig er det ikke nogen ufarlig nydelse, for Glambek passer godt på sine penge.

Kort fortalt, så ender Estragon i en kiste fuld af pengesedler (Glambeks) dybt nede i jorden. Bedre liv kan han ikke forestille sig. Undervejs hjælper Estragon Ingemann med salmeskrivningen, hævder han, og møder også Andersen, Hans Christian himself, som prædikant i kirken. Det er også en historie med både hygge og uhygge for alle pengene. For en, der har haft rotter under gulvbrædderne i stuen, er valget af dyr som hovedpersoner i historien selvfølgelig også lettere problematisk, men historien fungerer på en underfundig og sjov måde.

”Rottefængeren fra Sorø” er første bind i en serie om de syv dødssynder, der vil blive resultatet af dette – bogstavelig talt – grænseoverskridende samarbejde mellem den norske forfatter Gaute Heivoll og den prisbelønnede og spændende danske tegner John Kenn Mortensen, der leverer den ene strålende og sirlige tegning efter den anden. Det er både suverænt og flot!