Anmeldelse

Hvor solen skinner om natten

Om venskab, flygtningespørgsmål og en (alt for) omsorgsfuld far

Frihed er mange ting. Freddy synes ikke, hun har frihed i forhold til faderen. For Habib er manglende frihed i Syrien ikke noget, han kan leve med, men må flygte med en masse barske oplevelser i bagagen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Hvor solen skinner om natten" handler om de to piger Freddy (Frederikke) og Lulu, der rejser til Grækenland, da de er blevet studenter. Nu slår frihedens time endelig, men det nye forpligtende studieliv truer, især for Freddy, hvis fædrene ophav har lagt en minutiøs plan for hendes fremtid. Den inkluderer, at hun skal være jurist akkurat som farmand, der er højesteretssagfører. Alt er lagt til rette – selv lejlighedskøb – af den alt for omsorgsfulde far. Lulu er en mere fri fugl i firmamentet, hun lever livet og tager tingene, som de kommer. Hendes motto er ”Never go 1,7”, der betyder, at man ikke skal have en kone på en meter og halvfjerds og et hus på hundrede og halvfjerds kvadratmeter omgivet af en hæk, der er en meter og halvfjerds høj, bag hvilken man har sine 1,7 børn løbende rundt.

Fakta:

Titel: Hvor solen skinner om natten

Forfatter: Annie Bahnson

Pris: 199,95

Sider: 264

Forlag: Carlsen

Den anden handlingstråd i romanen handler om den unge syrer Habib (17 år), der begiver sig ud på en mere end farefuld færd over Middelhavet. Han må ud af Syrien, så han ikke bliver soldat i præsident Assads hær. Hans mål er Danmark, hvor han håber at blive genforenet med sin kæreste Jamil, der også er flygtet fra Assads rædselsregime, hvor homoseksualitet er en absolut dødssynd.

På den græske ferieø krydser skæbnerne hinanden, og begrebet frihed viser sig at være meget forskellige størrelser inde i Freddys og Habibs hoveder. De to stemmer – hvert andet kapitel er Freddys og hvert andet Habibs – kører igennem hele romanen. Habib og Freddy mødes tilfældigt en aften ved en container med skrald, og Freddy beslutter at gøre noget, som hendes far næppe ville have rådet hende til: at hjælpe Habib til Danmark!

De to piger beslutter at forlænge ferien i Grækenland på ubestemt tid, og i et anfald af kådhed og frihed klipper Freddy sit kreditkort i stykker. Det betyder, at de nu skal tjene penge. De får arbejde i barer, er tæt på at blive escortpiger, og de plukker oliven for at tjene penge til billetterne til Danmark – også billetten til Habib. Freddy skriver til sin søster Silke og beder hende om at stjæle broderen Eliots pas – han og Habib ligner nemlig med lidt god vilje hinanden – for Habib har mistet alt på turen fra Syrien til Grækenland.

De to piger, Freddy og Lulu, er meget forskellige, og selv om der er kriser i deres forhold i løbet af de fire måneder, de opholder sig i Grækenland, så har de en dyb forståelse for hinanden, som jeg tror, mange drenge/mænd godt kan være lidt misundelige på. De to piger er samtidig i stand til at inkludere Habib, der viser sig at være en ung mand, der ikke er bange for at tage fat, da det bliver nødvendigt.

Det vil måske være forkert at røbe i detaljer, hvordan historien slutter, men Freddy får meget tydeligt fortalt sin far, at det fra nu af skal være hende, der bestemmer over sit eget liv.

Powered by Labrador CMS