Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Knæk læsekoden

Nyt ”lydspil” bør indkøbes til alle skoler.

Lyd til lyd

Sofia Esmann Busch
Start debatten
25. november 2021, kl. 08:40

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De senere års fokusering på ordblindeområdet har haft til sigte at finde elever med risiko for ordblindhed og ordblinde elever så tidligt i skoleforløbet som muligt med det formål at iværksætte en pædagogisk intervention. Interventionen kan have karakter af at være kompenserende, men kan også være en eksplicit undervisning i skriftens lydprincip eller undervisning i fonologisk opmærksomhed, som kan understøtte ordblinde elever.

Titel: Lyd til lyd

Forfatter: Pernille Olsen, Stine Torup Jensen

Pris: 1.560

Forlag: Gyldendal

En eksplicit undervisning i fonologisk opmærksomhed kræver undervisningsmaterialer, som læreren kan bruge. ”Lyd til lyd” af Pernille Olsen og Stine Torup Jensen er netop sådan et materiale, der målrettet understøtter en intensiv indsats i fonologisk opmærksomhed. Ordblinde elever har vanskeligheder med skriftens lydprincip, så derfor er fonologisk opmærksomhed i kombination med kendskab til bogstaver et grundlæggende fundament for elevernes muligheder for at lære at læse.

"Lyd til lyd"-materialet er et ”lydspil”, som bliver leveret i en fin kasse, der indeholder mange kort i god papirkvalitet og en lærervejledning, som kan følges trin for trin i træningen af elevernes fonologiske opmærksomhed. Materialet indeholder fem niveauer, som er sammensatte ord, genkendelse, identifikation, syntese og udeladelse. Lydspillet kan med fordel bruges til de elever, der i ordblindetesten ligger i både gul og rød kategori. Materialet kan også anvendes til elever, der har et godt bogstavkendskab, men ikke har knækket det alfabetiske princip.

Det primære sigte med ”Lyd til lyd” er, at eleverne gennem træning og lærerens undervisning kan knække grafem-fonem-forbindelsen og udvikle sig til at blive gode læsere. ”Lyd til lyd” bør være til stede på enhver skole, da det kan anbefales i undervisningen både som et supplerende materiale og som et materiale, der er målrettet læseudfordrede elever

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Knæk læsekoden

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS