Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Smuk fortsættelse

Danmarkshistorie fortalt gennem den følsomme vikingedreng Hjalte.

Bent Rasmussen
Start debatten
20. december 2019, kl. 10:27

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

”Hjalte og Kong Blåtand” fortsætter den spændende historie fra sidste år, ”Hjaltes kamp”, om den bløde vikingedreng Hjalte. Seneste opus handler om Hjaltes oplevelser på rejser rundt i Danmark sammen med Harald Blåtand og de to venner, trælpigen Kuska, der også er hans halvsøster, og venderdrengen Rurik.

Titel: Hjalte og Kong Blåtand

Forfatter: Charlotte Blay

Pris: 149,95

Sider: 160

Serie: Vikingedrengens Saga

Forlag: Koustrup & Co.

Hjalte irriterer stadig sin far, Jarl Trygve, fordi han ikke er barsk og stærk nok, og han ”idømmes” blandt andet en skræmmende nat i offerlunden, hvor han hele natten tænker på, om ulven kommer. Det gør den! – Hjalte prøver at være modig, men han kan meget bedre lide at snitte i træ og digte kvad. Det sidste er han eminent dygtig til og formår flere gange at imponere Harald Blåtand.

Halvsøsteren Kuska, som Jarl Trygve har med den kloge vendiske trælkvinde Groh, er ligesom sin mor dygtig med urter. Dronning Tove, Harald Blåtands dronning, kan også godt lide hende – og også Rurik, fordi han er vender, ligesom hun er. Kuska, Rurik og Hjalte inviteres til at ledsage Harald Blåtand til Jelling, og på turen møder de Harald Blåtands søn, Svend Tveskæg, der er i gang med et oprør mod sin far. I Jelling får Hjalte lov til at bruge sin hammer og mejsel på selveste Jellingstenen, og han inspirerer også til den store Jesusfigur på stenen. På turen vokser Hjalte og bliver stærkere, så stærk, at han efterhånden kan klare at håndtere sit tunge sværd.

Bag i bogen finder man faktasider og opskrifter på vikingemad, brændenældesuppe, bålkylling, lam i jordovn, vikingebrød og kærnemælksost – lige til at gå til sammen med eleverne som praktiske øvelser med rigtig mad som resultatet.

Charlotte Blay forstår at få en handling til at hænge sammen og gøre den spændende, og så er ”Hjalte og Kong Blåtand” endnu en smuk bog med skønne tegninger af Per O. Jørgensen.

Der kommer med garanti en bog mere, for der er flere ting, der endnu ikke er på plads. Hjaltes søster Sigrid er til moderens store sorg stadig gidsel hos venderne, og Rurik passer man godt på, så der måske kan laves en byttehandel engang i fremtiden. Og det er ganske vist: Den tredje bog i serien kommer til at hedde ”Hjalte på vikingetogt”. Læsere kan godt begynde at glæde sig.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Smuk fortsættelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS