Rå Kost

En ungdomsroman, som handler om klasseforskelle, mobning, hierarkier, eksperimenter med sex, farlig leg med stoffer – fortsæt selv listen af kendte temaer. Ikke noget opgør med genre eller tematik her. Men måske er det netop styrken, at Kost er en klassisk kostskoleroman. Det er i sig selv en pointe, at vi aldrig må glemme at tale om de velkendte temaer, som er vedkommende, fordi de i den grad lever udenfor fiktionens verden.

Ingredienslisten er som forventet i Kost: en dyr kostskole, en gruppe forsømte rigmandsbørn, en velbegavet hovedperson fra mere beskedne kår, akademiske ambitioner, velnæret dovenskab, venskaber og strategiske relationer. Hovedpersonen, Oliver, arbejder på McDonald’s sammen med sin bedste ven, og de to er rørende enige om at afsky den eksklusive klub fra kostskolen, en gruppe drenge, som kalder sig Noble Boys. Noble Boys er overlegne, selvbevidste og bruger deres økonomiske og sociale status til at true og mase sig vej gennem ungdomslivet.

Det er let at blive frastødt af deres hovne attituder og slet skjult egennyttige motiver. Og alligevel, hvor plat og usympatisk det end er, så er der også en sær tiltrækningskraft ved magten, selv når den er frastødende. Sådan er det også for Oliver. Han bliver langsomt lukket ind i varmen hos Noble Boys, og han stritter ikke ret meget i mod.

Olivers vej til fuldgyldigt medlem af Noble Boys er første lille drys krydderi. Lederen AC er (også) oprigtigt interesseret i Oliver – og ikke kun af strategiske grunde. Romanen lader hele tiden et lille spor af ægte venskab løbe under relationen mellem Oliver og AC, selv når begivenhederne antager mere forrykt karakter.

Et andet eksotisk krydderi – og her bliver metaforen næsten for corny , så undskyld – er Olivers etnicitet. Oliver Chi er kineser. Eller rettere hans forældre er kinesere, Oliver er dansk og kinesisk. Balancegangen mellem de to kulturer præger Olivers liv og giver romanens behandling af de føromtalte velkendte temaer et ekstra lag. Olivers etnicitet handler ikke om udgrænsning og racisme, men om balancen mellem kulturforskelle og relationer, som påvirker Olivers etiske skrupler over at have involveret sig med mennesker, som han ellers har været helt klar på at holde sig langt væk fra. Olivers flirten med Noble Boys får et ekstra komplicerende lag, fordi Olivers dilemmaer både handler om klasse- og nationalkultur.

Kost behandler alle de almen- og eviggyldige problematikker i ungdomslivet. Men Chaga Signe har en vigtig pointe: meget er ved det gamle, men problematikkerne optræder altid med nye nuancer, som vi skal forholde os til – i dette eksempel er den mest iøjnefaldende nuance Olivers dobbeltkulturelle identitet.

Kost er en diskret roman. Her er ingen udpensling af grusomhederne, men det er heller ikke nødvendigt, for bogens ærinde er et andet – og der er rigeligt med appetitvækkere til, at læseren på egen hånd kan væmmes over de detaljer, som ikke er direkte beskrevet. Kost bliver således et forsøg på at værne os mod forråelsen og metaltrætheden, når endnu en ungdomsbog skal fortælle om usunde relationer. Både fordi den økonomiserer med de klamme detaljer og fordi den dosserer sine nuancer tilpas til at vi orker endnu en kostskoleroman.