Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Dansk

Tegnsætning

Jørgen Kuhlmann
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Serie Alle Tiders Dansk

Af Niels Holck

64 sider, illustreret, 38 kroner

Alinea

'Der er mange måder at lære at sætte tegn på. Den bedste er naturligvis at gøre det! Der er selvfølgelig nogle regler der skal læres, men derefter må man springe ud i det', skriver Niels Holck til eleverne i denne bog om tegnsætning inden for dansksystemet 'Alle Tiders Dansk'. Bogen er en kombineret øve- og opslagsbog i anvendelse af de forskellige tegn i skriftsproget, herunder specielt det nye komma. Hvorfor anvende det nye komma? Niels Holck begrunder det således over for eleverne: 'I denne bog bruger vi det nye komma fordi det er bedst til at underbygge rytmen i sproget'. Og det lyder jo rimeligt og fornuftigt! Bogen henvender sig til undervisningen i 7. klasse og de følgende klassetrin.

Bogens sprogsyn og pædagogiske metode er langt fra tidligere tiders grammatiske eksercits og rituelle knæbøjninger. Tegn skal bruges som sproglige virkemidler og ud fra nogle få centrale regler, derfor må eleverne så i gang med at prøve sig frem og gøre de nødvendige sproglige erfaringer, hvilket sker i et forløb delt over tre trin med stigende sværhedsgrad.

Ud over regler for komma indføres eleverne blandt andet i punktum, semikolon, spørgsmålstegn, udråbstegn, apostrof og layout. 'Kommaleksikon' og stikordsregister støtter desuden eleverne i deres arbejde sammen med en bred variation af eksempler og opgaver.

Selv om man burde overveje at anvende Victor Borges specielle lydmetode til tegnsætning og givetvis ville få nogle gode timer ud af det, er nærværende bog alligevel meget anbefalelsesværdig. Den er tilrettelagt med en faglig formidling, der åbner for elevernes sproglige omtanke og sproglige kreativitet. Læreren skal blot støtte dem til at springe ud i det!

Jørgen Kuhlmann

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dansk

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS