Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Dansk

Læs for livet

Helge Christiansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

(elevbog plus lærervejledning)

Af Herdis Toft

Elevbog 250 kroner

Lærervejledning, 93 sider, 125 kroner

Dansklærerforeningen

Læs for Satan! Eller Læs for Søren. Dette er indledningsordene i lærervejledningen. De lidt uskønne klichéer dækker over to forskellige opfattelser af undervisning i læsning.

Læsning kan opfattes som en kulturteknik, som eleverne skal lære for samfundets skyld, så de bliver nyttige, effektive borgere, eller den kan opfattes som kulturformidling. Når det sidste er tilfældet, er det centrale en procesorienteret litteraturpædagogik, hvor teksten er udgangspunkt for en fælles oplevelses-, dannelses- og fortolkningsproces.

Et citat af Kim Fupz Åkesson bruges som tydeliggørelse af dette syn: 'Grundlag for mental vækst er mødet med det uforståelige'. Læseren skal sikres en god dialog med litteraturen, hvis kilder er uudtømmelige og aldrig helt forstås.

Udgangspunktet for denne pædagogik er i bogen rubriceret under nogle samlende overskrifter, hvoraf jeg kun vil nævne enkelte: 'Fortællingen', 'Fortællerne', 'Biblioteket', 'Maleren og forfatteren', 'Kunsten at lyve', 'Når forældre ikke kan forstå'.

Der er mange eksempler, der bygger på den klassiske, mundtlige fortælletradition (eventyr, myter, fabler), men også et nuanceret udvalg af moderne forfatteres fortællinger og digte.

Der er meget smukke billeder og illustrationer.

Bogen er en rigtig bog. Omfangsrig og solid og har et meget gennemarbejdet, inspirerende og lødigt tekstudvalg. Mange af historierne er simpelthen bragende gode. Lærervejledningen er 'inspirerende . . . snarere end insisterende'. Den antyder nogle faglige muligheder, men indeholder ingen detaljerede opgaver.

I lærervejledningen lægges der stor vægt på en form, hvor læreren læser op og derefter styrer et fælles forløb med megen vægt på samtalen. En lidt for stereotyp og ensidig tilgang til undervisning i litteratur på 3.-5. klassetrin.

Mange tekster er meget svære for elever i 3.-5. klasse. Ikke alene sprogligt, men også når det gælder fortællingernes univers. Udvalget er for omfattende til et enkelt klassetrin og egner sig derfor til klassesæt - også fordi udvalget er ensidigt skønlitterært.

Bogen er velegnet til undervisning i skønlitteratur på 3.-5. klassetrin, men den er ensidig i sit tekstudvalg og sine forslag til læringsformer og i sin insisteren på skønlitteraturen som den dominerende faktor i elevernes udvikling.

Helge Christiansen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dansk

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS