Dansk

Af Eiler Jensen og Niels Westergaard

90 sider, 109 kroner

Askeladen

Forfatterne mener, at litteratur er et velegnet 'redskab til bevidsthedsudvidelse'; de vil demonstrere, hvordan litterære tekster kan aktualisere, levendegøre etiske problemstillinger.

Først redegør de udførligt for deres inspirationsgrundlag, K.E. Løgstrups etik (den etiske fordring og de suveræne livsytringer). Så i afsnit to belyser de generelt spørgsmålet om brugen af litterære tekster i undervisningen – en litteraturpædagogik fremlægges. I afsnit tre præsenterer de deres læsninger af fire kortere tekster (af Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Kjeld Abell). I det fjerde afsluttende afsnit skitseres læsninger af to nyere romaner: Bent Hallers 'Neondrengens profeti' og Bjarne Reuters 'Under kometens hale'.

Bogen er ude i et sympatisk ærinde, der er i god overensstemmelse med danskfagets formål i folkeskolen. Det lykkes dog ikke forfatterne, trods deres åbenbare engagement, at knytte forbindelsen overbevisende og igangsættende mellem etikken og litteraturen. Det er der tre hovedgrunde til. For det første savnes begrebsklarhed. Definitionen af motivlæsning (side 38) er så vid og vag, at den nærmest er intetsigende. Den litterære tekst forklares som 'en meddelelse om afsenderens egen selv- og omverdensforståelse' (side 35), hvilket er fatalt, og i direkte modstrid med forfatternes senere synspunkt, at fiktionen udgør sit eget univers, digteren gør sig usynlig i teksten. Når forfatterne påstår, de parafraserer (side 29-33), gør de meget andet og mere end det. De kalder Martin A. Hansens 'Agerhønen' for en novelle (side 42-49) og glemmer der ganske, at de tidligere har indført lignelsen som genre (side 12). For det andet vil de alt for meget på en gang, der udsendes for mange spredehagl. Således er det litteraturpædagogiske afsnit overlæsset, fremstillingen ikke anskuelig. I eksempelvalget begrænser forfatterne sig ikke tilstrækkeligt. Færre velvalgte eksempler, anvendt med variation undervejs, ville have tjent bogens ærinde bedre. Det afsluttende afsnit (om de to romaner) virker som et påklistret kompendium. For det tredje savnes konsekvens i bogens tænkning og fremstilling. Den røde tråd mangler; afsnittene falder fra hinanden. Det er således fatalt, at der gøres udførligt rede for Løgstrups etik, uden at disse tanker tages op i forbindelse med de følgende tekstlæsninger! De to hovedområder, som titlen annoncerer, forbindes altså ikke tydeligt.

Thorkild Borup Jensen