Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Dannebrog - danernes klæde - danernes fane

Mette Schousboe
Start debatten
6. juni 2002, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Er vi mon det land i verden, der bruger vores

Folkeskolen nr. 23 2002

nationalflag mest? Enhver festlig begivenhed i Danmark er nærmest utænkelig uden brug af flag i alle mulige afskygninger. Fodbold-events bidrager i høj grad til ny opfindsomhed i anvendelsen af Dannebrog. Nogle gange er det lige ved at være for meget - eller?

På næste lørdag er det valdemarsdag, så hvis grundlovsdag og starten på verdensmesterskabet ikke har afstedkommet en diskussion med eleverne, er her en oplagt mulighed for at dykke lidt dybere ned i historien bag vores gamle flag.

I dag bruger vi Dannebrog overalt, flagstængerne gror nærmest om kap med træerne i vores haver, men det er faktisk kun 150 år siden, at det blev tilladt for private at flage. Et passende udgangspunkt kunne derfor være at diskutere, hvordan man egentlig bør bruge Dannebrog. På www.danmarks-samfundet.dk kan man finde en overskuelig vejledning. Det er også Danmarks-Samfundet, som den 15. juni står for salget af Valdemarsflaget.

Sagnet om, hvordan Dannebrog faldt ned fra himlen, kan læses mange steder. Teksten på www.spejderportal.dk/lederboxen/dannebrog_sagnet_om.htm er så enkelt udformet, at den vil kunne forstås af de fleste elever.

En kommerciel hjemmeside som www.klauber-flag.dk har flere undersider og link både om Dannebrogs historie og om anvendelsen af flaget.

På Statens Museum for Kunsts hjemmeside, www.smk.dk, kan man via søgning i samlingerne nemt finde det berømte og ofte viste maleri 'Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanis 15. juni 1219'. Malet af C.A. Lorentzen i 1809. Den nationalromantiske iscenesættelse kan nok give anledning til nogle kommentarer fra vore dages børn og unge. Og mon de kender den lidt senere, men lige så nationalistiske: 'Dengang jeg drog af sted'. Her hedder det: 'Om Dannebrog jeg ved, det faldt fra himlen ned'. Find tekst, melodi og oplysninger om forfatter og komponist på www.ugle.dk/dengang_jeg_drog_af_sted.html

En lidt anderledes vinkel på den gamle historie fås via et svensk websted om Skånes historie, http://home.swipnet.se/~w-19792/dk_valdemarsejr.html. Siden med fortællingen om flaget fås både på svensk og dansk. I øvrigt et spændende websted med mange andre historiske begivenheder, alle med skånsk baggrund.

Bliver det hele lidt for højtideligt, kan man på www.christianskirken.dk/aktivitet/keila/dannebro.html få sig et grin ved at læse sketchen 'En ganske usandsynlig beretning om tilvejebringelsen af Dannebrog som det danske flag'. En aldeles rablende historie om, hvordan Valdemar Sejr fik vasketøjet i hovedet. Kan måske virke inspirerende på elevernes egne gendigtningsforsøg.

Danmarks Ambassade i Washington har på www.denmarkemb.org/flag.html en engelsksproget version af sagnhistorien suppleret med nogle kommentarer om danskernes brug af Dannebrog. En henvisning, der eventuelt kan benyttes, hvis eleverne i forbindelse med kommunikation med udlandet skal fortælle om vores flag.

Internationale flag findes på www.flags.net og http://fotw.vexillum.com/flags/index.html. Begge websteder er nemme at gå til og utrolig fulde af informationer om alverdens flag. Tjek for eksempel ved at sammenligne, hvor meget de rent faktisk har med om Dannebrog.

Hvis eleverne skal bruge billeder af Dannebrog i en opgave, så prøv Polfoto. De fleste skoler abonnerer i dag på SkoDa:

http://skoda.emu.dk, her vælges Polfoto. Brug derefter SkoleKom-log-inet og søg efter 'Dannebrog' eller 'Flag' i emnelisten. Det kan være en god ide at opfordre eleverne til at skrive 'ikke cirkus', så udelader man alle billederne fra Cirkus Dannebrog.

Min søgning gav over 100 forskellige flagbilleder, som kan bruges i undervisningsøjemed. Blandt andet dette tidstypiske 'fodboldbillede'.

Denne uges NETopNU er skrevetaf Mette Schousboe og illustreret af Simon, 6. klasse

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dannebrog - danernes klæde - danernes fane

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS