Der var engang, historie kaldtes et fortællefag, og endnu tidligere var historie fortælling; det var før, det blev en videnskab. Men nu er det jo sådan, at de fleste godt kan lide en god historie, eller fortælling om man vil, og i grundtvigianske skoler har fortællingen altid spillet en hovedrolle. Heldigvis lader det til, at fortællingen og historien er ved at finde hinanden igen.
Denne bog er et eksempel herpå. I følgebrevet lægges op til hyggestunder i familien, og der fortælles, at forfatteren er en erfaren børnebogsforfatter, som også har skrevet en del undervisningsbøger. Det er nu nok lige omvendt, men det gør heldigvis ikke noget. Han er en erfaren og rigtig god forfatter, som skriver enkelt, klart og forståeligt, helt uden falbelader og oppustet dramatik.
Bogen rummer 16 små historier, som tilsammen danner et længdesnit gennem danmarkshistorien fra istidsjægerne til 1950erne. De 16 nedslagspunkter har som kerne noget væsentligt fra historiens gang, herunder også enkelte udblik til dele af verdenshistorien. Det er små hyggelige historier med vægtig baggrund og med et pædagogisk indhold. De kan nok læses i pæne familier, men lægger vel mere op til brug i undervisningen.
Historierne er illustreret med Jan Solheims tegninger. De er gode, men om man ellers kan lide dem, er en smagssag. Mange passer også i stilen fint til historierne, mens andre efter min opfattelse rammer noget ved siden af. Men alt i alt gør bogen med dem et pænt, men lidt anakronistisk indtryk.
Det er fortællingerne, det handler om, de er gode og vil kunne give både små frirum i og lidt krydderi til historieundervisningen.
Danmarkshistorier for børn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.