Danmark kommer næppe op på finsk niveau i Pisa

Hvordan kommer vi så op på Finlands niveau, lød et spørgsmål på pressemødet.

"Det ville da være dejligt, hvis vi kom derop, men det er nok ikke nemt", mente Niels Egelund, der er Pisa-konsortiets formand. Han kom med en anekdotisk forklaring.

"Når Finland klarer sig så godt, er forklaringen måske en helt anden. Finland har en helt anden kulturel baggrund end os. De har historisk set været fattige længe, og så betyder dét at få en uddannelse umådeligt meget. Det er ligesom herhjemme for 50 år siden, men sådan er det jo ikke længere her. De har en meget høj faglighed i Finland hele vejen rundt. Måske bliver de slappere om 20 år ligesom os. Hvor børnene får at vide at "rejs du bare Jorden rundt to gange – far betaler".

Men vi skal da selvfølgelig sætte overliggeren højt i Danmark, sagde Niels Egelund.

Undervisningsminister Bertel Haarder understregede, at der jo ikke er tale om et mesterskab, når man taler om Pisa-resultater.

"Det handler om, at der er nogle børn, der ikke får de muligheder, som de kunne få og den uddannelse, de kunne få. Det er dét, der er vigtigt", sagde Bertel Haarder og påpegede, at de finske lærere hverken får mere i løn eller har færre lektioner end danske lærere har.

Bertel Haarder lovede på pressemødet, at der ikke kommer nye test-initiativer.

"Vi skal ikke introducere flere test, før vi har fået dem, vi har, til at fungere. Nu handler det om at få lærerne med i det, vi har besluttet – i dagligdagen. Træerne er plantet, nu skal gartnere studse dem og rive lidt omkring dem. Og her tror jeg, at jeg taler på alle læreres vegne – for en gang skyld", sagde undervisningsministeren smilende.

Lille kønsforskel

Eleverne har løst omkring 100 opgaver i naturfag denne gang mod cirka 35 opgaver i 2003. 21 af opgaverne i naturfag var gengangere, og også her klarede de danske elever sig lidt bedre end sidste gang. Samtidig er kønsforskellene skrumpet.

"Vi kan glæde os over at Danmark er rykket op, men vi behøver ikke at sige at yderligere fremgang er uopnåelig", sagde lektor på DPU Annemarie Møller Andersen, der har været med til at oversætte og omformulere Pisa-opgaverne til den danske udgave af testen.

Når det handler om fysiske systemer, så klarer de danske drenge sig bedre end pigerne, mens pigerne er bedst til at identificere naturvidenskabelige spørgsmål. De er ikke meget for at forklare sig, men de kan se, at der er tale om en naturvidenskabelig problematik. I emnet 'Jorden og universet' er det drengene, der topper klart.

Pisa handler ikke om, at eleverne skal øve sig i at gå til test, sagde Annemarie Møller Andersen. De skulle gerne have lært nogle naturvidenskabelige begreber, som de kan bruge – også i en test. Hun fortalte, at eleverne skal kunne klare opgaver i emner, som findes i medierne, og som vi ikke umiddelbart kender herhjemme. Ellers kunne opgaver om bjerge og jordskælv ikke bruges, og sådan må det ikke være. De skal kunne bruge naturfagene og de naturfaglige begreber, uanset om det handler om regnskoven eller Vestskoven.

Hun sagde, at hun endnu ikke er stødt på en opgave i Pisa-testen, hvor hun kunne sige, at det er der aldrig arbejdet med i en dansk skole.