Danmark - I love you

Han sætter ikke sit lys under et hørerør, den tidligere succesrige direktør for Oticon og formand for Kompetencerådet, Lars Kolind.

'Hvor mange bøger står der på din reol? - 1.000, 2.000, 3.000 eller flere?' spørger han i første sætning i sin bog, 'Videnssamfundet - dagsorden for Danmark i det 21. århundrede', som udkom i fredags.

'Hvor mange kan du så huske har gjort et indtryk på dig? Ændret dine holdninger?' spørger han videre. Og fortæller så, at ambitionen har været at skrive en bog, 'der gør en forskel'.

Og for at sige det ligeud: Jeg mener, at Kolind er bedre end bogen. Ikke så meget fordi meningerne i bogen er 'trukket skarpt op', som han selv skriver. Det kan være meget forfriskende med klare meldinger. Men mange steder mangler argumentationen. Og det hjælper ikke meget, at Lars Kolind stort set udelader kildehenvisninger. Han forsøger at overtale - ikke at overbevise.

At uddannelse skal prioriteres højt i videnssamfundet, kan ikke overraske. Men der er noget forfriskende ved en del af Kolinds sammenligninger mellem erhvervsliv og skole. Vi skal vænne os til at bruge måske ti procent af vores arbejdstid til at lære og ti procent af omsætningen på forskning, efter- og videreuddannelse. Fordi verden hele tiden forandrer sig, skriver han.

Lederansvaret på skolen skal placeres mere klart, og forældrene skal ud af skolebestyrelserne, for 'kundeejede virksomheder fører sjældent til noget godt'.

Lærerne skal have langt større indflydelse på skolens udvikling, end de har i dag. Men på en helt anden måde. Det skal ske i det daglige samspil med ledelsen og ikke gennem pædagogisk råd eller samarbejdsudvalg. Og så skal lærerne lønnes individuelt.

Se, det er jo spændende provokationer, almindeligheder og umuligheder i et usmukt sammenrod. For teksten viser flere steder, at Kolind ikke ved ret meget om, hvad der faktisk sker i folkeskolen - og det gælder både pædagogik, løn- og aftaleforhold og udviklingstendenser.

Når han et andet sted i bogen skriver, at man ikke skal arbejde sammen som 'eksperter', men rigtigt tværfagligt, er det lidt svært at forstå, hvad han mener med den modsætning. Tværfagligt betyder vel netop, at eksperter fra forskellige områder arbejder sammen for tilsammen at kunne yde noget mere og bedre.

Det kunne være spændende, hvis Lars Kolind gik ind i et åbent, fordomsfrit, tværfagligt samarbejde med skolefolk om ændringer og forbedringer. Men en del af de ideer, han kommer med i bogen, kan alt for nemt skydes ned enkeltvis - fordi samarbejdet med eksperterne mangler.

Hvorfor er brugerbetaling ikke acceptabel i folkeskolen, spørger han for eksempel. Jamen det er det ikke, fordi det står i grundloven.

Og engelsk fra 1. klasse? Også her ville det være fint, hvis Kolind var gået i dialog med eksperter om betydningen af at være sikker i sit modersmål, før man kaster sig ind i næste sprog.

Kolind foreslår, at et antal skoler i for eksempel ti år får en anden status, så de kan få lov til at realisere folkeskolens formål - uden om de sædvanlige regler og kutymer. Der kan rejses mange indvendinger, men ideen er værd at undersøge, og det ville være en gevinst at få Lars Kolinds kreativitet og ekspertise med i et sådant projekt. Men ideen skal kvalificeres meget i forhold til bogens overfladiske kritik af skolen, som den ser ud nu.

Hans holdninger til virksomheders sociale ansvar er spændende, her er hans meninger båret af både baggrundsviden og engagement. Men når han skriver, at 'virksomheder også er samfundsborgere', på samme måde som enkeltpersoner, så er han ude i det skinbarlige vrøvl. Om man er 'borger', 'bruger' eller 'kunde' betyder tilsyneladende ikke noget for Kolind, selv om forskellene både principielt og i praksis er helt grundlæggende.

I 'De Nye Barbarer - en bog om det grænseløse Danmark', som kom før årtusindskiftet, behandler dagbladet Aktuelts chefredaktør, Kresten Schultz Jørgensen, en lang række af de samme problemer, som Lars Kolind skriver om. Men hvor Kolind mener, at 'det drejer sig om at få større konkurrencekraft, uden at samfundet falder fra hinanden', så udfolder Schultz Jørgensen sin argumentation. Beskriver, hvad han mener, at der er galt - ud fra analyser, som læseren kan følge med i og forholde sig til. Og med referencer til kilder, så man kan se, hvad der er det idémæssige, teoretiske og praktiske afsæt.

'Just do it', skriver Kolind, mens Schultz Jørgensen ønsker 'at diskutere, om ikke der findes nyttige alternativer'. Dét gør en vigtig forskel. Læseren kan ikke blot blive provokeret, men anfægtet. Og måske klogere.

To stjerner af fem mulige til Kolinds bog, fire til Schultz Jørgensens på samme skala.

Videnssamfundet

- dagsorden for Danmark i det 21. århundrede

Af Lars Kolind

176 sider, 229 kroner

Gyldendal

De Nye Barbarer

- en bog om det grænseløse Danmark

Af Kresten Schultz Jørgensen

152 sider, 198 kroner

Fremad