Danmark bruger musiske fag som pauser

Da professor Anne Bamford arbejdede på en stor Unesco-rapport om betydningen af musisk-kunstneriske fag for børns læring, undrede hun sig over Danmark. Hvorfor lå et rigt land, der både satser mange penge på uddannelse og har en stærk design-tradition, så forholdsvis dårligt i Pisa-undersøgelserne? Forklaringen mødte hun, da hun blev bedt om at skrive rapport om Danmark: Kvaliteten af undervisningen i de musiske fag er alt for svingende.

»Vi indsamlede og analyserede forskning fra hele verden om sammenhængen mellem undervisning i og via kunst og elevernes læring i de andre fag. Vi kom frem til, at de kunstneriske fag forbedrer læseindlæringen med 22-25 procent, mens det hjælper matematiklæringen svarende til cirka seks procent«, fremhæver den australske professor ved Wimbledon School of Art i London.

Store elever har ikke musiske fag

Hun opfatter det især som et problem, at al obligatorisk undervisning i de musiske fag i Danmark stopper, når børnene fylder 12 år:

»Noget af det, vi ved, de kunstneriske fag styrker, er evnen til kritisk tænkning, og den er børnene simpelthen ikke i stand til at udvikle, mens de er små«.

Anne Bamford var i Danmark forleden for at overrække sin rapport til undervisningsminister Bertel Haarder, som bagefter meldte ud, at han er meget åben over for at sprede det nuværende antal timer i de kunstneriske fag ud over flere skoleår, dog uden at tilføre ekstra timer.

»Det kan man sagtens få noget ud af«, siger Anne Bamford. »Men det er bare meget vigtigt at være opmærksom på kvaliteten af undervisningen. Jeg vidste det ikke før mit arbejde med Unesco-rapporten, men musisk/kunstnerisk undervisning af dårlig kvalitet kan faktisk skade børnene. For eksempel kan dårlig musikundervisning ødelægge børns lyst til musik«.

Hendes rapport hedder »The ildsjæl in the classroom«, fordi det, hun så i Danmark, var musisk undervisning båret af ildsjæle.

»Jeg oplevede mange steder, at man ikke underviser i nutidens medier. Skolerne har ganske vist computere, men de bruger dem ikke til at skabe billeder eller komponere musik - lærerne er simpelthen ikke uddannet til det«, siger hun og understreger, at det ikke er noget, man kan bebrejde lærerne - der er simpelthen ikke tradition for at videreuddanne sig til et højt niveau i de musisk-kreative fag.

Et af de største problemer ved den danske undervisning i fag som billedkunst, musik og de mere håndværksprægede fag er ifølge Anne Bamford, at man slet ikke evaluerer og bedømmer elevernes fremskridt.

»Det er lidt, som om man i Danmark betragter fagene som en pause i undervisningen«, siger Anne Bamford.

I hendes internationale undersøgelse er der ganske vist stor uenighed om, hvor meget man skal bedømme og evaluere i disse fag, men hun er alligevel ikke i tvivl om, at Danmark gør det alt, alt for lidt:

»De lande, hvor man er kritisk over for bedømmelse af de kunstneriske fag, er der, hvor man har et meget rigidt testsystem. Men det er ikke det samme, som at man ikke skal se på, hvad eleverne har lært, og sikre sig, at de udvikler sig. Det handler ikke om at udpege, hvem der har komponeret den bedste melodi - uanset om man har talent eller ej, har man ret til den bedst mulige kvalitet i undervisningen. Hvis man for eksempel opdager, at et barn ikke udvikler sig i læsning, kan man jo ikke finde på at lade være med at gøre noget ved det. Det er, som om man tror, at de her evner udelukkende er en gave fra Gud«, siger Anne Bamford.