Medlemmer, der er omfattet af kollektiv ferielukning i forbindelse med vinterferie, og som ikke har optjent feriedage med enten løn, feriegodtgørelse eller feriedagpenge til ferielukningsperioden (eller dele heraf), kan tilmelde sig Arbejdsformidlingen og begære arbejdsløshedsdagpenge hos DLF/A.
Procedure
Ferielukningsperioden skal dokumenteres over for DLF/A, f.eks. ved skriftlig erklæring fra skolens administration. Der henvises i øvrigt til artikel i Folkeskolen nr. 49/1995, side 37 vedr. kollektiv ferielukning i juleferien.
Krav om fremmøde på AF
Vær særlig opmærksom på, at man - til forskel fra betingelserne under juleferien -skal give personligt fremmøde hos AF den første dag uden feriedækning i lukningsperioden.
Kravet om fremmøde er begrundet i, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i lukningsperioden, hvis du begærer dagpenge. Rådighedskravet medfører bl.a., at du ikke må rejse til udlandet i den periode, du står til rådighed.
Kontakt DLF/A, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i vinterferien.
Dagpenge under kollektiv ferielukning i vinterferien
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.