Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Dagbog fra Ukraine

Krig burde ikke være for børn, men desværre lever masser af alt for små mennesker med rædslerne. En helt ny ukrainsk billedbog skildrer en 8-årigs hverdagsliv mellem bomberne, som falder ikke så langt fra fredelige Danmark.

Foto: Cecilie Rosdahl
Bent Rasmussen
Start debatten
15. august 2023, kl. 09:51
Start debatten

Her er noget så sjældent som en yderst aktuel ukrainsk børnebog udgivet med rettidig omhu af Forlaget Hjulet, som netop specialiserer sig i varme bøger fra de varme lande.

Fakta:

Min tvungne skoleferie

Forfatter: Kateryna Yehorushkina

Illustrator: Sofia Avdeeva

240 kroner

56 sider

Forlaget Hjulet

Dagbogen starter selvfølgelig med den 24. februar 2022. Den 8-årige Darynka må af sikkerhedsgrunde sove i badekarret mens og luftalarmerne lyder i en uendelighed. Turen fra 14. etage til sikkerhedsrummet i kælderen kommer familien til at kende mere end godt. Til sidst flytter man permanent i kælderen.

”Vi har besluttet at bede sammen i kælderen hver aften kl. 8. De, der ikke tror på Gud, deltager også. For sammen er vi stærke.”

Darynkas far kan ikke være soldat på grund af dårligt syn. Det er han ked af, men han laver en masse frivilligt arbejde i området, hvor de bor og fremstår som en solid og tryg person for den lille familie. De fleste af Darynkas skolekammerater er flygtet til de omliggende lande og i skolen er der undervisning i landminer, så eleverne lærer at genkende de forskellige typer, når de møder dem i området.

”Jeg vil gerne være glad og tro på, at verden er god” siger Darynka et sted. Det er både en god sentens og en vigtig holdning, men Darynka føler det som om, at hun bærer på en vældig tung, usynlig rygsæk.

Det, der gennemsyrer historien, er nænsomhed, omsorg og tryghed sammen med forældrene og lillebror. Det er det, der batter for alle i familien, som er præget at vilje og overlevelsesevne. De ved, at det er en farlig verden, de lever i.

Illustrationerne er smukke og følger teksten på en fri og god måde, og man fornemmer tydeligt varmen i den lille familie. Hvis der er ukrainske ord på illustrationen, er de oversat til dansk på tekstsiden. På de sidste 6 sider kan man læse teksten på ukrainsk.

Det er en dejlig og vigtig billedbog, der indeholder en masse væsentlige emner, der er værd at fundere over, alene og sammen med andre. Godt, at der udkommer bøger som denne i vores u(t)rolige verden!

Selvklart til brug i indskolingen, men ældre klassetrin kan sagtens være med.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dagbog fra Ukraine

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS