“Hallo drenge, vi skal have fat i noget beef jerky og dåsetun. Det kan holde sig længere.”
En af drengene ved bordet i midten af lokalet forsøger at overbevise klassekammeraterne om, at det klart er klogest at fylde lagret op med langtidsholdbare fødevarer i tilfælde af en nødsituation.
I pigegruppen oppe foran snakker de i stedet om at samle naboerne og tænde et bål for at holde varmen.
Og hvis det er om vinteren, kan man også bruge sneen udenfor til at køle sine fødevarer ned, foreslår en tredje.
Eleverne fra 7.-klasse på Trørødskolen nord for København diskuterer, hvad de vil gøre, hvis hele landet lukker ned i flere døgn på grund af et strømsvigt.
De er på beredskabsworkshop, hvor de også skal lære at bruge en nødradio, reflektere over hvordan strømsvigt påvirker både deres skoledag og samfundet og bestemme, hvilke 10 ting de ville pakke i deres egen prepper-kasse.
Eleverne er ikke en del af planen
Som noget nyt var uge 19 udråbt til national beredskabsuge af politikerne til at skabe en øget opmærksomhed på at kunne klare sig selv i de velkendte 72 timer.
Men derudover er beredskab og krisehåndtering ikke noget, der normalt når elevernes undervisning. Alligevel mener dansklærer Camilla Hviid, der er med på dagens workshop, at det er relevant for eleverne at vide mere om krisehåndtering.
“Alle de voksne får jo besked om krisehåndtering, og at man skal preppe til de her tre døgn i deres e-Boks. Men de unge mennesker er ikke tænkt ind i de planer. Så det er jo en super mulighed for, at de netop får noget mere viden om det. Men også at de bliver inkluderet lidt mere og føler sig som en vigtig del af det,” siger hun.
Camilla Hviid skyndte sig derfor at tilmelde to af skolens 7. klasser til workshoppen, da de fik tilbuddet af ungdomsskolen Gården, der i samarbejde med Ung i Beredskabet afholder en række workshops og tilbyder dem til de folkeskoler, der ikke selv har opdaget tilbuddet.
“Tilbagemeldingen fra lærerne er, at de ville have svært ved selv at løfte opgaven med beredskabsundervisning ude på skolerne. Så vi faciliterer nogle rammer, som gør det nemmere at få noget meningsfyldt ud af undervisningen,” siger Rasmus Lind Jensen, der arbejder på Gården og er leder af undervisning og ungemiljøer i Rudersdal Kommune.
Det er Camilla Hviid enig i. Hun ser workshoppen som en god mulighed for at gøre eleverne lidt klogere på emnet, fortæller hun.
Forberedelse skaber tryghed
Brandmand og intruktør Jesper Atkinson Pedersen stikker en rulle toiletpapir i vejret.
”Hvor mange af jer har taget sådan en her med?”, spørger han ud.
Alle fire grupper rækker et lamineret kort frem med et billede af en toiletpapirrulle.
Toiletpapiret er sammen med havregryn, et førstehjælpskit og en powerbank nogle af de ting, flest ville pakke i deres egen prepper-kasse. En af grupperne ville tage en pandelampe med, men havde glemt batterierne. Ingen har valgt gaffatape eller skraldeposer.
Heller ikke hygiejnebind, et trangiasæt eller tandpasta blev udvalgt til elevernes prepping-kit.
I hverdagen er det mest de uformelle samtaler om verdenssituationen, der fylder, når Camilla Hviid taler med sine elever. Generelt oplever hun ikke, at det er noget, der fylder eller bekymrer eleverne i særligt høj grad.
Men nogle gange kan det være, at nogen har set en video på TikTok eller hørt noget i nyhederne, som giver anledning til lige at snakke med dem om det eller svare på deres spørgsmål, fortæller hun.
Og det er vigtigt, for de har adgang til den information, uanset hvad gennem de sociale medier. Det er bl.a. også derfor, at hun sammen med tre andre lærere har taget klasserne under armen i dag.
“Jeg tror, at det er sundt at få åbnet op for snakken om det. Det er ofte mere utrygt, hvis man er uforberedt og ikke ved, hvordan man skal handle i en given situation,” siger hun og fortæller, at hun sagtens kan forestille sig, at man kan arbejde videre med det, de har lært i dag, i undervisningen hjemme på skolen.
“Dem , der skal få de innovative idéer i fremtiden”
“Det er jo oplagt at tænke det ind i naturfagene. Eller fx lave et forløb i madkundskab om, hvordan man egentlig laver mad uden strøm, ovn og alt det, vi er vant til at have adgang til. Dansk er måske ikke det mest oplagte fag, men der kunne måske også godt ligge nogle muligheder der alligevel,” griner hun.
Og dansklæreren er meget positiv over elevernes arbejdsindsats i løbet af dagen. De har både været deltagende og reflekterende i deres overvejelser og svar. Så det er tydeligt, at det har været spændende og relevant for dem, fortæller hun.
“Det er dem derinde, der skal få de innovative idéer i fremtiden. De har den vigtigste rolle. Så de er en lige så stor del af det, hvis ikke en større del end os voksne,” siger hun og nikker med hovedet ind mod salen, hvor 7.-klasserne snart er ved at være nået til vejs ende i dagens program.
“Så jeg håber da, at de går herfra mere bevidste om virkeligheden og vigtigheden af at være beredt, og at de føler sig vigtige og bedre rustet til rent faktisk at handle.”
Dåsetun og toiletpapir: Elever forberedte sig på at klare sig tre døgn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.