Dårlig økonomi truer flere institutioner for handicappede

Hjerneskadecenter Nordsjælland er en af de institutioner, der er hårdt ramt. Centret er overgået til Gribskov Kommune og kom i 2007 ud med et underskud på tre millioner kroner efter et betydeligt fald i efterspørgslen på pladser fra andre kommuner. Det er usikkert, om centret overlever, fortæller vicekommunaldirektør i Gribskov Kommune, Henning Nilausen, til HK Kommunalbladet.

"Vi kan ikke opretholde et center, hvis ikke grundlaget er i orden. Og centret skal hvile i sig selv", siger han.

Region Hovedstaden har netop besluttet at lukke børnecentret på THI Kompetencecenter i Hellerup på grund af faldende efterspørgsel. Også tale-hørecentret i Region Midtjylland kæmper med økonomien, og fra årsskiftet risikerer tre lignende nordjyske centre at komme på gyngende grund, fordi de overgår fra en mere sikker finansiering, hvor de er sikret en vis dækning af driften, til en økonomi, som alene er baseret på, hvad kommunerne køber af ydelser, opsummerer Kommunalbladet.

80 procent har dårlig økonomi

Også Blindecenter Bredegaard i Fredensborg, der underviser blinde udviklingshæmmede, mærker et fald i henvendelser fra kommunerne. Det er også hverdagen på Geelsgården i Virum, der tilbyder specialundervisning til børn med fysiske og psykiske handicap, fremhæver Kommunalbladet.

Formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, vurderer, at 80 procent af alle specialinstitutioner har problemer med økonomien i større eller mindre grad.

Flere ledere ser tegn på, at kommunerne springer over, hvor gærdet er lavest. En af dem er direktør Jette Pio Trampe fra handicapområdet under Region Hovedstaden.

"Det kan undre mig, hvordan der lige pludselig kan komme så stor en prop i strømmen af personer, der får en hjerneskade i deres voksne liv. Jeg kan være bekymret for, om der er nogle, der ikke får stillet de tilbud til rådighed, som findes", siger hun til bladet.

Institutionerne bruger mere tid på administration

Som fagblad for HK'erne fokuserer Kommunalbladet på administrationen af specialinstitutionerne. Gert Rosing, forstander på THI Kompetencecenter, har tidligere peget på, at det har ført til en voldsom vækst i de administrative opgaver, at visiteringen er lagt ud i kommunerne.

"Vores priser afspejler, at der også skal være løn til sådan én som mig. Men vi havde ikke forestillet os, at vi skulle bruge så mange timer til administration, som vi gør," sagde Gert Rosing til specialpaedagogik.dk i juni og mindende om, at der bliver lagt lige så mange timer ude kommunerne.

Det samme oplever Pia Jordan, der leder Børnercenter for Rehabilitering i Virum. Centret genoptræner børn og unge med erhvervet hjerneskade.

"Der er kommet væsentligt mere arbejde, som ikke er direkte rettet mod brugerne. Der er væsentligt flere møder med kommunerne, og så skal vi bruge meget tid på at markedsføre os og fortæller om vores brugergruppe. For mange kommuner kommer det som en overraskelse, at de har fået ansvaret for rehabiliteringen af den lille gruppe af børn og unge, som pådrager sig en hjerneskade", siger hun til Kommunalbladet.

Forskningschef Oluf Rieper fra Anvendt Kommunal Forskning undersøger i øjeblikket konsekvenserne af kommunalreformen for 20 institutioner og handicappede. Her fortæller lederne samstemmende, at der er kommet væsentligt mere administration. Oluf Rieper ved endnu ikke, om der er tale om et overgangsfænomen, eller om det er permanent.

Problemet skal beskrives præcist

Institutionerne kan ikke fakturere den service, de yder kommunale sagsbehandlere og økonomiafdelinger. De kan kun få betaling for ydelserne, altså når en borger får bevilget undervisning, rådgivning og vejledning.

"Det bekræfter alt sammen mine værste forestillinger om, hvordan det ville blive, når vi skulle til at agere på et marked. Vi har lige haft landsmøde i foreningen for forstandere og viceforstandere, DTHS, og med få undtagelser fortalte alle om voldsomt øgede transaktionsomkostninger. Derfor har vi nedsat en arbejdsgruppe, som skal lave en præcis beskrivelse af problemet, eventuelt med konsulenthjælp. Vi vil gerne være valide, så det ikke lyder som en klagesang", sagde Gert Rosing før sommerferien til specialpaedagogik.dk.