DA: Med kunstig intelligens kan vi undvære næsten hver fjerde lærer i 2040

Kunstig intelligens har potentialet til at revolutionere den offentlige sektor i de kommende år, mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Foreningen har fået det globale konsulentfirma Boston Consulting Group til at regne på, hvor mange mennesker der kan spares væk i den offentlige sektor i 2040, hvis mulighederne med kunstig intelligens udnyttes.

Konsulentfirmaet har også regnet specifikt på, hvor mange lærerstillinger der kan spares ved at udnytte generativ AI.

Konsulentfirmaet kommer frem til, at der vil kunne spares 9.000 fuldtidsansatte folkeskolelærere og 5 milliarder lønkroner i 2040, lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Administrerende direktør i DA Jacob Holbraad understreger overfor Folkeskolen, at selvom generativ AI kan effektivisere folkeskolelærernes dagligdag, skal den ikke tage helt over:

”Lærerne vil naturligvis stadig være den styrende kraft i ikke bare selve undervisningen af eleverne, men også forberedelsen og evalueringen”, siger han.

”Som udgangspunkt betyder det, at der kan være 9.000 færre lærere”, siger Jacob Holbraad og peger på, at den arbejdskraft, som spares, kan bruges til at løse andre opgaver på arbejdsmarkedet.

I dag er der ifølge Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus omkring 38.400 fuldtidsansatte lærere i folkeskolen. Bliver der 9.000 færre af dem, ville det svare til et fald på 23 procent.

De frigjorte lærerkræfter vil ifølge Arbejdsgiverforening potentielt også kunne bruges til at styrke undervisningen, hvis det bliver politisk prioriteret, peger han på.

”Antallet afhænger naturligvis af, hvordan børnetallet udvikler sig, og om politikerne eventuelt vælger at tilføre flere eller færre resurser til folkeskolen. Man kan jo eventuelt også beslutte, at nogle af de 9.000 årsværk i stedet skal bruges til at have flere lærere i klasserne i nogle timer eller andet”, siger DA’s administrerende direktør.

DLF afviser: Se bare på coronatiden

Spørger man Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, har hun meget svært ved at se, hvordan generativ AI skulle kunne erstatte lærere.

”Under coronatiden gjorde vi den erfaring, at måden, vi underviser børn på, handler om fysiske fællesskaber, relationer, nærvær, være ude af huset eller på lejrskoler osv.”, siger hun.

Ifølge Regitze Flannov bygger rapportens præmis på en undervisningsform, der vil gøre undervisningen markant dårligere.

“Rapporten peger på, at vi skal have mere platformundervisning. Det er den forkerte vej at gå, for eleverne mistrives i det”, siger hun.

Kan spare tid på forberedelsen

I rapporten står der, at generativ AI både nu og på sigt kan overtage eller hjælpe lærere med mange af deres opgaver. Det er især lærernes tid på forberedelse og evaluering, der vil kunne lettes “markant” på, lyder det i rapporten.

Den peger på fem punkter, hvor kunstig intelligens vil effektivisere lærerarbejdet:

1. Forberedelse af undervisningsmateriale: Generativ AI kan hjælpe med at udarbejde undervisningsmateriale som tekster, opgaver og quizzer i forskellige sværhedsgrader ved brug af træningsmodeller baseret på eksisterende materiale.

2. Interaktiv læring: AI kan skabe dynamiske og interaktive læringsmiljøer, som inkluderer virtuel vejledning gennem AI-assistenter.

3. Evaluering af opgaver: AI kan bruges til at give hurtig feedback på opgaver, men skal anvendes som et støtteværktøj og ikke til automatisk vurdering af elever.

4. Identifikation af snyd: AI kan hjælpe med at opdage snyd i besvarelser ved at analysere mønstre og sammenligne med kilder fra internettet.

5. Dokumentation: AI kan generere udkast til dokumentation som læseplaner, trivselsplaner og rapporter til forvaltningen og tilsyn.

Rapporten kommer med et konkret eksempel på, hvordan folkeskolelærerens forberedelse kan se ud med og uden generativ AI:

DLF ser mulig gevinst

I Danmarks Lærerforening mener man, at der er brug for flere lærerhænder omkring eleverne i stedet for færre. Og lige på det punkt kan AI måske være en hjælpende hånd, peger Regitze Flannov på.

”Man skal være nysgerrig på, om AI kan bidrage til evalueringen af opgaver og til at tilpasse undervisningsmaterialer til de forskellige behov, som eleverne har i en typisk klasse, som vi lærere kan bruge i vores forberedelse og undervisning. AI kan muligvis frigive nogle resurser, der gør, at vi kan få flere lærere i klasserne”.

“Men det er alt for tidligt at sige noget om endnu”, siger Regitze Flannov.

Brug for en AI-omskoling

På baggrund af analysen kommer Dansk Arbejdsgiverforening med syv anbefalinger til de politikerne om, hvordan de bedst indfaser AI i den offentlige sektor og dermed også i folkeskolen.

Her understreger administrerende direktør Jacob Holbraad, at lærerne også skal involveres i implementeringen af AI.

”Vi skal sikre, at den nye teknologi kan være med til at skabe en bedre arbejdsplads med høj kvalitet og arbejdsglæde, fordi lærerne – og andre faggrupper – i højere grad kan koncentrere sig om kerneopgaven og ikke administration”, siger han.

DA foreslår selv, at et krav om implementeringen af AI, blandt andet i forbindelse med folkeskolen, hvert år indarbejdes i økonomiaftalerne med kommuner og regioner og i finansloven for staten.

Jo hurtigere man kan omstille sig, desto bedre, lyder de i rapporten.

”Kravene bør især lægge vægt på perioden frem mod 2030. For historiske erfaringer viser, at en hurtig og god implementering af ny teknologi har betydning for potentialet på længere sigt”, skriver Boston Consulting Group i rapporten.