Det er blevet moderne for ledere at bruge en coach til motiverende samtaler, og nu foreslås det i en ny bog, at også almindelige lærere kan have brug for en håndsrækning til at løfte og kvalificere hverdagens forskellige samtaler, fordi dialogen er blevet en central kompetence og en nødvendig praksis, når læring og samarbejde skal lykkes. For hvor der er mennesker, er der også konflikter, der igen ofte opstår på grund af misforståelser eller dårlig kommunikation.
Som autentisk person er det i dag vigtigt med en åben og ærlig dialog, men den må heller ikke være så ærlig, at man krænker eller nedvurderer det andet menneske. Kritik skal gives konstruktivt og med takt. Og derfor er denne bog om professionel coaching som metode god som inspiration og introduktion til en fornyet, anderledes og frem for alt overkommelig og konkret indsats, ikke mindst i skolelivet. Det er bogens hovedsynspunkt, at der er et behov for nytænkning af forestillingen om professionalisme på arbejdspladserne, ikke mindst i skolen, og for at iscenesætte anderledes dialoger mellem kolleger, der arbejder sammen i selvstyrende team. Desuden handler bogen om både de formelle og de uformelle samtaler, der på en eller anden måde er skolens egentlige produktionsapparat, og jo bedre vi kommunikerer, des bedre bliver vort arbejdsliv.
Coachende samtaler
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.