Lærerne i indskolingen på Stigsborg Skole i Nørresundby har egentlig en fin forståelse for, hvordan nogle elevers særlige behov kommer til udtryk i de boglige fag.
Men når det kommer til idræt, har der ikke været helt samme opmærksomhed, fortæller idrætslærer Jeanette Lundby.
Det har dog ændret sig, efter Stigsborg Skole som en af seks skoler har deltaget i forskningsprojektet 'Bevægende idræt'.
Nogle børn har mere lyst til at bevæge sig end andre - og især mere lyst til nogle aktiviteter frem for andre. Men ingen børn kan slet ikke lide at bevæge sig.
Jeanette Lundby Idrætslærer
Projektet har til formål at undersøge, om idrætsundervisningen i folkeskolen kan tilpasses børn med særlige behov gennem co-teaching. Og det, oplever Jeanette Lundby, er tilfældet.
"Som undervisere har vi i de boglige fag en større viden om differentiering og erfaring med, at co-teaching kan hjælpe nogle elever, der har svært ved nogle ting. Projektet har gjort os klogere på, hvordan den viden kan rykkes fra klasserummet og over i hallen", siger hun.
Børn med særlige behov ender på sidelinjen
'Bevægende idræt' har kørt i tre år i perioden 2023-25. Afrapporteringen er netop afsluttet. Projektleder er lektor og ph.d. på professionshøjskolen UCN Anette Bentholm.
Hun påpeger, at forskningen overordnet peger på, at børn med særlige behov er mindre fysisk aktive både i skolen og i fritiden.
"Der er en gruppe børn, der kan have svært ved at være med i idrætsfaget, og som derfor ofte ender med at være perifært deltagende eller helt at blive fritaget", siger hun og tilføjer, at det blandt andet skyldes, at idrætsundervisningen ikke har fulgt med udviklingen i børnegruppen.
Det kommer blandt andet til udtryk ved, at meget af tiden i idræt går med, at alle eleverne er i gang med en fællesaktivitet, hvor alle laver det samme.
"Hvis man er tre klasser samlet, kan det være 60-70 elever. Det kan være svært for nogle at overskue. Jeg vil gerne understrege, at jeg i projektet har set rigtig meget god idrætsundervisning. Men der har været nogle gennemgående ting, der kan være en barriere for, at elever med særlige behov deltager", siger hun.
Har ikke krævet ekstra ressourcer
Fokus i projektet har derfor været at undersøge, om co-teaching kan være en vej til at inkludere flere elever i idrætsundervisningen. Det er første gang, det er undersøgt i en dansk skolekontekst.
"Det er jo en metode, lærerne kender fra den mere boglige undervisning. Men som ikke har fyldt så meget i idræt", siger Anette Bentholm.
Co-teaching er i projektet forstået som to fagpersoner - typisk to idrætslærere eller en idrætslærer og en skolepædagog - eller et team, der planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen sammen.
Ifølge én definition af co-teaching skal en af underviserne have specialpædagogiske kompetencer. Det har der ikke været krav om i projektet.
"Det har været vigtigt for os, at der ikke skulle tilføres ekstra ressourcer. Man er typisk to-tre idrætslærere i et team i forvejen. Så der har handlet om at få dem, der allerede var der, til at lave co-teaching," siger Anette Bentholm.
Fører ikke automatisk til mere aktivitet
Og umiddelbart peger resultaterne på, at eleverne med særlige behov deltager mere i idræt, når deres undervisere planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen sammen.
Ved at være to fagpersoner med delt ansvar for undervisningen, kan man arbejde med forskellige organisations- og undervisningstilgange, påpeger Anette Bentholm.
"Det gør, at lærerne kan bruge deres fælles kendskab til eleverne til at dele dem op i mindre grupper, der tager hensyn til deres problemstillinger," siger hun.
Men det er langt fra givet, at co-teaching automatisk fører til mere aktivitet i idrætstimerne, understreger forskeren.
Læs også
Der er nemlig tale om en simpel tilgang, der kan være svær at implementere i en kompleks praksis, hvor teamet kan være ustabilt eller dårligt fungerende, forberedelsestiden kan være utilstrækkelig eller ledelsesopbakningen mangelfuld, påpeger hun:
"Derfor er det også meget vigtigt, at der ikke bare bliver givet tid til, at lærerne kan lave co-teaching. Der skal også laves en egentlig implementeringsplan med svar på spørgsmål, som hvad der sker, hvis en lærer bliver sygemeldt".
Alle børn kan lide at bevæge sig
Effekten har forskerne kunnet konkludere på baggrund af observationer og interview med lærerne.
"De fortæller, at eleverne med særlige behov er blevet mere deltagende sammen med de andre i stedet for at diffundere rundt i periferien," siger Anette Bentholm.
Desuden har forskerne ved projektets start interviewet 53 elever med særlige behov.
Her er det et gennemgående træk, at de generelt godt kan lide at bevæge sig, men at kun knap halvdelen kan lide idrætstimerne.
"De børn, der ikke kan, giver udtryk for, at det er svært at at deltage i faget. Ikke at de ikke kan lide at bevæge sig," siger Anette Bentholm og tilføjer:
”De siger typisk, at de ikke forstår aktiviteterne, at de føler sig fravalgt, at badsituationen er svær, og at store hold er uoverskuelige. De oplever typisk også, at hvis de reagerer ved at vise vrede, så føler de sig også ekskluderet af underviserne”.
Laver mindre grupper
På Stigsborg Skole kører idrætslærerne ufortrødent videre med co-teaching, selv om skolens deltagelse i projektet er afsluttet, fortæller Jeanette Lundby.
"Vi har flere deltagende børn. Vi har fået den specialpædagogiske viden, vi jo egentlig sad med i forvejen, ud at gå i idræt også. Det har udelukkende været en positiv oplevelse", siger hun.
Selv er hun blevet meget mere opmærksom på at etablere mindre grupper i undervisningen, der kan give elever med særlige behov en større følelse af overblik. Både når der skal gives beskeder, og når øvelser skal demonstreres og gennemføres.
"Der er nok en tendens i idræt til, at nogen foreviser, og så gentager eleverne. Men i andre fag ved vi jo godt, at jo kortere ved eleverne har til hjælp, des bedre - og at det er godt at få lov at prøve ting af i mindre grupper, inden man skal gøre dem med alle," siger idrætslæreren.
Kamp er stadig en udfordring
Desuden er hun blevet mere opmærksom på at tænke lige så meget på differentiering i idræt som i sine andre fag. Og at sproget her betyder noget.
”Nogle børn synes for eksempel, bolden bevæger sig lige lovlig hurtigt i hockey. Der er der stor forskel på at sige, at alle starter med en rispose, og så kan man gå videre til bolden, hvis det går fint - og at sige, at man kan tage en rispose, hvis man synes, bolden er for hurtig,",siger Jeanette Lundby.
Hun understreger, at der stadig er elever, der sætter sig ud, så snart der skal spilles kamp.
"Det kan man nok ikke undgå. Men tidligere havde de siddet ude hele timen. Nu har de trods alt med to tredjedele af tiden. Og når de så sætter sig ud, handler det om at være nysgerrig på hvorfor," siger idrætslæreren og afslutter:
"Nogle børn har mere lyst til at bevæge sig end andre - og især mere lyst til nogle aktiviteter frem for andre. Men ingen børn kan slet ikke lide at bevæge sig. Og som udgangspunkt vil de altid helst være sammen med deres kammerater. Hvis rammerne er til at lykkes med det."
'Bevægende idræt' er gennemført af tre professionshøjskoler (UCN, PH Absalon, UC SYD), Nationalt Center for Forskning i Udsathed Blandt Børn & Unge (Nubu), fire kommuner og seks skoler. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Co-teaching er en vej til at gøre elever med særlige behov aktive i idræt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.