Claus og Manar har fået timer til at hjælpe mange flere elever med at lære dansk

"Claus, hvordan kan jeg lære mere dansk i sommerferien?"

Susanna er lige kommet til Danmark fra Polen, fordi hendes far skal arbejde på en fabrik i Fredericia. På lyntid har hun slugt den 40-siders opgavebog, som hendes DSA-lærer Claus Tegtmeier har givet hende. Og nu vil hun have mere, men han har ikke mere tid.

"Det er jo det, der er med det her job. Det er sindssygt givende, fordi man kan hjælpe børn sprogligt og socialt, der virkelig har behov og gerne vil. Men man har altid dårlig samvittighed over, at man ikke kan gøre mere", siger han.

For Claus Tegtmeier har kun fem timers dansk som andetsprog (DSA) om ugen på sit skema, og det skal dække alle Kirstinebjergskolens udskolingselevers sprogstøttebehov.

"Da jeg begyndte på skolen for 11 år siden, havde jeg 20 timer om ugen. Og behovet er mindst lige så stort i dag. Det er niveauet for nedskæringer på det her område. Ikke kun hos os, men overalt", siger han.

Kirstinebjergskolen i Fredericia har omkring 1300 elever fordelt på fire afdelinger. I alt er der afsat 35 timers DSA-undervisning om ugen i år. Fem timer på hver af de tre afdelinger og 20 timer til DSA-lærer Manar Hamid Salem, som underviser på afdeling Høgevej, som har alle nyindskrivningerne i de små klasser.

"Det er slet ikke nok til, at vi kan give børnene det, de har brug for og krav på, hverken i basisundervisningen eller i den supplerende DSA", fortæller Manar Hamid Salem.

Fra 35 til 50 timers DSA

Men lige nu er Manar og Claus overordentligt glade. De har nemlig fået en god besked fra skolens nye leder Pernille Wiinberg Kragelund. Fra næste skoleår skal både Manar og Claus være fuldtids DSA-undervisere. Det betyder, at de kommer op på samlet 50 timer om ugen.

"Det er helt fantastisk, jeg glæder mig så meget. Man kan virkelig mærke, at Pernille går op i det her område og prioriterer det, og der bliver ikke taget beslutninger, uden at vi bliver taget med på råd", fortæller Manar Hamid Salem.

De har ikke lagt det nye skema endnu, men begge undervisere håber, at de kan bruge samtlige timer på undervisning med eleverne. Manar håber at kunne holde flere elever længere i basisundervisningen, når de har behov. Og at kunne støtte sine kolleger i almenundervisningen mere.

"Jeg vil så gerne, at vi ser eleverne resurser, både fra deres egne sprog og alt det andet de kan fagligt og socialt", siger hun.

De glæder sig også begge til at samarbejde, for hvor Claus Tegtmeier har 20 års erfaring med flersprogede unge på teknisk skole og 11 som som DSA-lærer, som Manar glæder sig til at lære af, så har Manar arbejdet med flygtningebørn i løbet af sin nye læreruddannelse, hun er i gang med en diplomuddannelse i DSA og så er hun fuld af nyt gåpåmod og ideer, som Claus glæder sig til at trække på.

"Jeg ved godt, at hvis du spørger mig igen om et halvt år, så vil jeg ønske mig endnu mere tid, for det her er virkelig et område, der er blevet nedprioriteret. Politisk er man blevet ved med at tænke, at der kun er brug for hjælp en kort periode, men sådan er det bare ikke".

"Men lige nu glæder jeg mig bare helt vildt til at kunne hjælpe Susanna og alle de andre børn noget mere".

Til sommerferien har han givet hende link til Grammatip, to læseletbøger og spurgt hende, hvad hun interesserer sig for. Svaret var tennis, så han har vist hende tennisforbundets hjemmesider, som hun kan gå ind og læse på.

Og så har han lovet hende, at nu hvor han får lidt mere tid, så kan han skaffe hende et fripas, så hun kan komme til at gå til tennis, hvis hun har lyst.

"Jeg vil så gerne, at alt den entusiasme og lærevillighed, de her børn udviser, bliver gengældt".