Datatilsynet godkender elevers brug af Chromebooks

Når skolerne i 52 af landets kommuner om et par uger slår dørene op til et nyt skoleår, kan eleverne fortsat bruge Chromebooks.

Det ligger fast, efter Datatilsynet tidligere på måneden vurderede, at de 52 kommuner nu opfylder det påbud, som tilsynet meddelte dem i januar i år.

Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) vil kommunerne fra 1. august ikke længere videregive personoplysninger til de af Googles egne formål, som Datatilsynet i januar konkluderede, at der ikke var hjemmel til.

”Den problemstilling, der gik på, at nogle af børnenes oplysninger er blevet videregivet uden et lovligt grundlag, er nu løst, og dermed er det vores vurdering, at kommunerne opfylder påbuddet. Når det er sagt, er der dog stadig nogle udeståender i sagen”, siger Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet i en pressemeddelelse.

”Kopimareridt” afværget

I løbet af foråret vakte det bekymring rundt omkring på skolerne i de 52 kommuner, at de ikke vidste, om skoleåret 2023/2024 ville blive med eller uden Chromebooks.

Blandt andet gjorde man i Aalborg Kommune klar til, at undervisningen i det kommende skoleår skulle foregå uden computerne fra Google. Udsigten til undervisning med blyant og papir fik i foråret Carsten Kongshøj Telsing, lærer på Gl. Lindholm Skole i Nørresundby, til at forudse lange køer ved skolens kopimaskine.

”Det bliver et spørgsmål om en masse kopiering og klargøring af engangsmaterialer. Der venter os lidt af et kopimareridt, hvis ikke der findes en løsning, hvor eleverne kan beholde deres computere,” sagde han ved den lejlighed.

Selvom det konkrete problem med Chromebooks nu er løst, er der ifølge KL stadig et generelt problem, som regeringen bør kigge på, hvis velfærdsopgaver også i fremtiden skal løses ved hjælp af digitale løsninger. Formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg Peter Rahbæk Juel sagde i juni i en pressemeddelelse:

”Problemerne er langtfra løst. Vi er nødt til som samfund at tage stilling til, hvordan vi på ansvarlig vis kan løse velfærdsopgaver med digitale redskaber. Her er lovgivningen ganske enkelt nødt til at følge med tiden. Derfor kan regeringen heller ikke bare sidde på hænderne. Der er brug for handling nu”.