Årets eksaminer i specialpædagogik på læreruddannelsen forløb positivt med en høj faglig kvalitet, er fagets censorer enige om, lyder det i den årlige rapport fra censorledelsen på læreruddannelsen.
Alligevel er der plads til forbedring.
For første gang skulle de studerende trække et tema og en case ved eksamen, og kvaliteten i udvalget af cases er endnu ikke fuldt udviklet, skriver fagets censorformand Hans Månsson i censorledelsens årsrapport i kapitlet om specialpædagogik.
”Det er et ønske fra flere censorer, at hver enkelt case skildrer en konkret undervisningssituation med et reelt dilemma, som lægger op til de studerendes kvalificerede argumentation pro et contra. Ved dette års eksamen manglede flere cases denne dimension,” sammenfatter han.
Det er den fagansvarlige på uddannelsesstedet, som formulerer og udvælger casene.
Casen gør eksaminationen meget praksisnær, men man kan risikere, at korrespondancen og fordybelse i fagets teoretiske grundlag får mindre plads
Hans Månsson Censorledelsens faglige forperson for specialpædagogik
Eksamen består først af halvanden times forberedelse, hvorefter den studerende præsenterer og analyserer eksamensoplægget og perspektiverer dilemmaerne i den specialpædagogiske praksis i casen.
Den studerende skal også reflektere over mulighederne for udvikling og handling i casen.
Forslag: Udpeg et antal teoretiske afsæt
Alle cases var relevante for fagets indhold og problemstillinger, uddyber Hans Månsson.
”De anvendte cases og erfaringerne med at bruge dem er i løbet af efteråret blevet evalueret rundt om i landet med henblik på at gøre dem endnu mere egnede til at lægge op til de studerendes refleksion, argumentation og diskussion,” siger han til Folkeskolen.
Hans Månsson har selv en ide til, hvordan fagets undervisere kan hjælpe de studerende til at inddrage relevant teori, uanset hvilken case de trækker.
”Udvalget af cases spænder over fire hoveddele af fagets pensum, og der kan med fordel udpeges et antal teoretiske afsæt, metodiske tilgange og modeller inden for hvert område, som de studerende så kan bringe i spil. Det er tydeliggjort for de studerende på nogle uddannelsessteder, men ikke på alle,” siger han.
Formen med et tema og en case vurderes velegnet til at udmåle de studerendes faglige niveau. En censor udtrykker det på denne måde i årsrapporten:
”Den valgte eksamensform gav de studerende gode muligheder for at demonstrere både analytiske kompetencer og faglig forståelse. Kombinationen af case-analyse, anvendelse af relevant teori og perspektivering til fagets øvrige temaer understøttede en bred afprøvning af læringsmålene.”
Rosen har dog også torne.
”Casen gør eksaminationen meget praksisnær, men man kan risikere, at korrespondancen og fordybelse i fagets teoretiske grundlag får mindre plads,” siger Hans Månsson.
Praktikken indgår tydeligt i besvarelserne
Generelt indgik de studerendes praktik tydeligt i deres besvarelser, og mange censorer peger på, at praktikken styrker den faglige kvalitet i specialpædagogik.
”Censorernes vurdering af, i hvilket omfang den integrerede praktik aktivt indgår i eksaminationen, spænder fra meget lidt, til at den i høj grad kvalificerer eksaminationen, da den styrker de studerendes kobling mellem teori og praksis og understøtter deres refleksioner over specialpædagogiske problemstillinger i undervisningen,” siger Hans Månsson.
Der er imidlertid ikke konsensus om denne vurdering. En censor peger således på, at analysen af casen ikke levner meget tid til, at de studerende kan inddrage deres praktikafprøvninger og analyse af egen praksis.
”En anden siger omvendt, at der er fare for, at nogle studerende forbliver i at tale om deres praksiserfaringer uden at reflektere, analysere og forsøge at udforske og forstå fagets teorier, begreber, metoder og modeller,” siger Hans Månsson.
Skolens udfordringer kan få flere til at vælge faget
Efter en pause på ti år blev specialpædagogik genindført som undervisningsfag på læreruddannelsen i 2023.
Så først i år blev der for alvor afholdt eksamen i faget i hele landet, da faget typisk er placeret sent i studieforløbet. Hvor der i 2025 blev afholdt syv prøver, steg det i år til 32.
”Set i forhold til de øvrige undervisningsfag ligger specialpædagogik nogenlunde midt i feltet af de studerendes valg af fag. Det er svært at spå om den fremtidige udvikling, men det er tænkeligt, at de udfordringer, skolerne står med i disse år, vil få flere studerende til at vælge specialpædagogik, da faget i høj grad adresserer disse udfordringer,” siger Hans Månsson med tanke på den seneste Pisa-måling viste et historisk fald i elevernes præstationer i læsning, matematik og naturfag.
Som undervisningsfag står specialpædagogik atter i sin egen ret.
”Det er ikke blot et appendiks til andre undervisningsfag, men har sin egen identitet, teoretiske fundament og et mangesidet handlerepertoire. Det kan ses ind i en historik, hvor inklusionsmantraet i adskillige år har præget forståelsen af, hvordan skolen bedst muligt kan håndtere elevers forskellige forudsætninger for læring og deltagelse,” siger Hans Månsson.
Han mener, at de seneste Pisa-resultater kan indikere, at den måde at håndtere diversitet på i folkeskolen langt fra er lykkedes.
”Det afspejles i årets eksaminer ved, at de studerende kan have svært ved at håndtere den kompleksitet, som samspillet mellem den enkelte elevs særlige forudsætninger for læring, deltagelse og trivsel og hensynet til klassen udgør. For at specialpædagogik kan bidrage til at løfte folkeskolens aktuelle udfordringer skal der i endnu højere grad lægges vægt på fagets særlige identitet, komplekse vidensgrundlag og multifacetterede handlemuligheder,” råder Hans Månsson.
Censorerne: Eksamen i specialpædagogik har høj kvalitet, men bør lægge op til mere refleksion
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.