Buddha og Allah til de små

Kristendomskundskabslærere, religionsforskere og oppositionspolitikere har længe råbt på tidligere undervisning i ikke-kristne religioner i folkeskolen. Som fagets anbefalinger ser ud i dag, skal de ikke-kristne religioner tages ind i 8.-9. klasse. Men nu anbefaler undervisningsministerens eget udvalg en tidligere start.

»Under hensyntagen til, at faget nu er et prøvefag, anbefales en omprioritering af stoffet, så en større andel af det kristendomsfaglige stof placeres i overbygningen, mens undervisningen i ikke-kristne religioner påbegyndes tidligere«, står der i rapporten, som »Udvalget til styrkelse af kristendomskundskab i folkeskolen« barslede med før sommerferien.

Undervisningen i kristendomskundskab skal foregå i tre løkker baseret på en historisk-kritisk tankegang og med øje for religionshistoriens kronologi, og dermed skal hinduisme, buddhisme og islam altså tages ind fra starten.

Formand for Religionslærerforeningen John Rydahl, som har fungeret som konsulent for udvalget, er godt tilfreds med anbefalingen.

»Rapporten kommer med flere af de anbefalinger, som vi i Religionslærerforeningen har kaldt på i årevis, selv om den bagvedliggende grund er anderledes end vores. Den tidligere undervisning i ikke-kristne religioner er én af dem, og undervisning på 7. klassetrin sideløbende med konfirmationsforberedelsen er en anden. For os er præmissen ikke det vigtigste, bare målet er det rigtige«.

Stadig for kristent

Religionsforsker Mikael Rothstein var allerede ved udvalgets nedsættelse ude med kritik af, at udvalget består af teologer og præster og ikke religionsforskere, historikere og etnologer. »Det er som at spørge frøer om biologi«, mener han. Men den ændrede anbefaling i forhold til de ikke-kristne religioner er han positiv over for.

»Det er en vigtig og rosværdig fornyelse, som er rigtig af to årsager. Den ene er den indlysende, at verden er mangfoldig, og derfor skal man lære om det hele. Den anden er, at hvis kristendommen præsenteres sammen med andre religioner fra starten, så er der en chance for, at den kommer ned på jorden, så eleverne kan se, at det er en religion opfundet af mennesker, ligesom alle andre«.

Mikael Rothstein mener, at tro hører til i privatsfæren, så forældre må selv stå for den religiøse dannelse, hvis de mener, deres børn har behov for den. Han er derfor også skeptisk med hensyn til anbefalinger til afgangsprøven om »argumentation for eventuel personlig stillingtagen«. Og hvis anbefalingen om placeringen af det kristendomsfaglige stof i overbygningen skal forstås sådan, at prøven skal handle om kristendom, ser han det som en faglig katastrofe.

»Hvis det er tilfældet, er det jo ren ludoeffekt - så er vi slået tilbage til start. For så forsvinder hele fordelen ved at tage de ikke-kristne religioner ind tidligere«.

Læs rapporten på www.uvm.dk