Brikker til en mosaik om faget pædagogik

Bogen er lille i format, dejlig handy at sidde med og overskueligt inddelt i syv kapitler med gode noter og et register. Bogens struktur er bygget op om en mosaik af nogle grundlæggende temaer i faget pædagogik, omsat til kapitler på mellem 20 og 30 sider: "Centrale temaer i pædagogikken", "Den pædagogiske forskning", "Teori og praksis", "Individ og fællesskab" og "Skole og samfund".

Læseren får smagsprøver - bidder eller glimt af noget stort, som også det indledende kapitel "Glimt fra pædagogikkens historie" hentyder til. Efter hvert kapitel foreslår Imsen titler til videre læsning og er som sådan hjælpsom med en tydelig struktur.

Desværre er samme struktur også det, som er bogens svaghed. Trods forfatterens gode intention om at give læseren en indføring – nogle pejlemærker - oplevede jeg undervejs en irritation over bogens summariske karakter. Faktisk kræver det et stort bagkatalog i forhold til pædagogik at forstå bogens indre sammenhæng, og paradoksalt nok mener jeg, læseren skal holde tungen lige i munden for at få fat i, hvad pædagogik er: Temaer, som er forbundet med hinanden i et komplekst væv, presses ind i en struktur, som ikke altid støtter forståelsen.

Et eksempel: I kapitel 2 hedder en underrubrik "Viden", og læseren får en kortfattet forklaring på forskellige videnparadigmer. I kapitel 4-55 sider længere inde i bogen – genoptages videnbegrebets mangfoldighed, nu med ganske kortfattede henvisninger til Aristoteles og Kant. To brikker i mosaikken, som hænger og svæver lidt i hver sin kontekst, selvom de måske sammen havde kunnet skabe en helhed, som var lettere at forstå.

Fagudtryk er der masser af, og Imsen forklarer dem i et tilgængeligt sprog, men uden at udfolde dem gennem eksempler. Om det er hensynet til den begrænsede plads, er svært at sige, temaet er jo stort, men jeg fik en lettere åndenød på denne tour de force igennem de grundlæggende begreber uden krop eller form. Jeg tror, at nybegynderen vil have svært ved at hænge på igennem bogen, for den fremstår for stikordsagtig og uden metatekster, som kunne tage novicen i hånden. Bedre kan den fungere som en lille udvidet opslagsbog med korte tekster om centrale temaer.

Man kan spørge, om det overhovedet er muligt at svare kortfattet på spørgsmålet: Hvad er pædagogik? når vi skal have referencer til både fortiden, nutiden og fremtiden.

Forfatteren har i forordet selv sin tvivl, fornemmer jeg, idet hun siger, at fag forandrer sig hele tiden – og i stigende tempo. Jeg oplever, at denne mundfuld blev for stor. Men respekt for at forsøge!