Brevenes beretning

Den ensomme teenagepige Kathrin kæmper med at finde sin plads blandt selvoptagede klassekammerater og bedrevidende lærere, indtil hun en dag i sin farmors kælder finder nogle mystiske breve. Brevenes indhold afslører, at Kathrin er udvalgt til at frelse landet Alorin fra en ond og hensynsløs herskerinde.

Fortællingen om Kathrins færd til en verden hinsides denne er desværre langtfra fængende, endsige medrivende. Debutanten Ann Bøtker evner ganske enkelt ikke at bibringe genren noget nyt, men holder sig til det sikre og følger næsten slavisk fantasyens ABC. Det bliver hurtigt forudsigeligt og kedeligt, ikke mindst fordi så mange andre tidligere har gjort det så meget bedre - her tænker jeg især på Endes "Den uendelige historie" og Pullmans "Det gyldne kompas"-trilogi.

Som læser savner jeg, at Bøtker havde vovet at udforske det dystre, men også mere nuancerede område, som befinder sig mellem godt og ondt. Det ville måske have kunnet give de stereotype karakterer bare en snert af troværdighed.

Bogen henvender sig hovedsageligt til elever på mellemtrinnet og de yngste klasser i udskolingen og behandler evigt aktuelle emner som ensomhed og popularitet, forelskelse og svigt, pligt og ønske. Mulighederne, der er til stede i disse tematikker, undermineres efter min mening af den træge og repeterende måde, hvorpå de skildres gennem hele bogen. På grund af dette og på grund af bogens manglende litterære kvaliteter kan jeg ikke anbefale, at den anvendes i undervisningsøjemed.