Bourdieu i praksis

Her er en stor og vægtig bog, som man ikke uden videre kommer igennem eller uden om. Men hvis man vil studere skolehverdagen - på Danmarks Pædagogiske Universitet eller andre steder - så er der en del at komme efter. Også selv om meget ikke handler om skole.

Bogen er først og fremmest en grundig præsentation af Bourdieu-programmet ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet, hvor professor Staf Callewaert er hovedkraften og inspirationskilden, og bogens andre bidragydere forsøger at afdække teoretisk og videnskabelig viden om professionel handlen.

Enhver lærer har ofte bittert måttet erfare, at det ikke er nok at have hovedet og reolen fuld af lærde analyser. Det er vigtigt at være fag-fagligt godt klædt på og at være velinformeret om gode handlemåder og evalueringsmodeller. Men det er ikke nok; det er ikke nok med beskrivelser og forklaringer. Man skal i praksis have lærergerningen ind under huden. Med afsæt hos Bourdieu siger Staf Callewaert det sådan: 'Agenten i handlingen, som styres af praktisk fornuft, antages at være velinformeret om vurderinger og handlemåder, samt de passende midler, procedurer og kombinationer af midler for at nå målet'.

Det er det banale, det velkendte, som der sjældent er den store uenighed om. Men Callewaert fortsætter med det, som oftest glemmes i diskussionen om skole: 'Agenten må ligeledes have god vilje til at nå målene ved hjælp af bestemte midler; velinformeret med hensyn til at have fået både god indsigt og god vilje indskrevet i kroppens anlæg og fornemmelser, de menneskelige følelser og lidenskaber'.

Praktisk fornuft er ikke anvendt videnskab. Praktisk fornuft er slet ikke teoretisk - ikke engang refleksiv, siger Callewaert. Ikke sådan at forstå at man ikke kan få noget ud af teori. Det kan man bestemt. Men det kræver, at man får defineret, hvad man forstår ved teori i den sammenhæng. Og det kræver, at man får diskuteret, hvad praktikeren kan bruge teorien til.

Som Callewaert siger det: 'Det at gøre noget praktisk følger ikke i første omgang af en idé eller en bevidst refleksion eller praksisforeskrivende eller teknologisk anvisning endsige af en teoretisk videnskabelig forklaring. Derimod bærer praktikeren sig praktisk ad i-sig-selv - på trods af al refleksion og forklaring'.

Videnskabsmanden ser på det, som er gjort - det, der er overstået - mens praktikeren har handlingen foran sig. Det handler denne tunge teoribog om. Som det er fremgået, har jeg fået meget ud af Callewaerts bidrag, der er meget mere, og især Tone Saugsteds bidrag om teori og praksis i et aristotelisk perspektiv og Jonas Gabrielsens bidrag om den teoretiske forskel eller forskellen i praksis bør nævnes. Også der er der brændstof med højt oktantal.