Forestillingen “Animals”, der er en aktuel nyfortolkning af George Orwells “Kammerat Napoleon” og “1984”, giver et fint oplæg til at tage samfundsforhold, politik og fascisme op i klassen.
Lammet Molly og hunden Rolf var
legekammerater. De var også naboer i et vidunderligt hus, hvor hunde og får
boede side om side. Rolf, der var den niende hvalp i kuldet, kunne dige hos fåremor, og
de to voksede op som søskende. Men da Rolf bliver indkaldt i nationalgarden af
hårde hunde, der skal fange og internere alle får, sættes deres forhold på en
alvorlig prøve.
Annonce:
Forestillingen
”Animals” foregår i og omkring et stort hus med låger, der kan åbnes som i en
julekalender. Låge-kombinationerne er talrige; vi oppe på loftet, nede i mørke
minegange, ude ved en flod og i et tv-studie. Lys og billeder projekteres på de
forskellige låger, så stemningerne skifter fra let og lys til trist og
mørke.
Allerførst
får vi dog grisepartiet NSP’s fascistiske programerklæring skrevet på huset:
enhver modstand straffes hårdt for alle skal adlyde grisenes voldelige magt.
Den pseudo-demokratiske regering har dog udskrevet et valg, hvor fårenes
modstandsbevægelse Cumulus stiller op.
Annonce:
“Animals” er en
postmodernistisk rejse igennem George Orwells “Kammerat Napoleon” (“Animal
Farm”) og “1984”. Men nyfortolkningen rummer mere aktuelle referencer til vores
dages etnisk udrensning, fascistiske regimer og statsstyrede medier. Tabuet om kærligheden mellem en hund og et får – noget hunde
og grise i ”Animals” betragter som unaturligt, giver associationer til nutidens
debat om kærlighed på tværs af kønsidentitet.
Morgenholdets arbejde begynder om 30 minutter,” lyder det i
højtalerne; det er fårene, der under bjældeklang skal ned i minerne og udvinde
grafit under kummerlige forhold.
Annonce:
En
alvorlig arbejdsulykke i minen udløser fårenes oprør anført af Cumulus’ leder,
en gammel vædder, der kæmper for kortere arbejdstid, ligestilling, frihed. En
grise-tv-oplæser fortæller, hvordan modstandsbevægelsen vinder ind på NSP og
modsvaret fra grise-regeringen er smædekampagne,
militærkup, jagt på og endelig tilintetgørelse af oprørerne udført af statens
hundepatruljer.
Forestillingen for de store klasser er fremragende og et fint oplæg til at tage samfundsforhold, politik og fascisme op i klassen
Rolf og Molly er dog blevet
alvorligt glade for hinanden, og Rolf, der nu er i nationalgarden, har fået
ordre til, at alle får skal hentes og interneres. Her afspejles nu stykkets
dilemma. Skal han adlyde diktaturets ordre eller følge sine følelser og sin
menneskelighed?
Forestillingen for de
store klasser er fremragende og et fint oplæg til at tage samfundsforhold, politik
og fascisme op i klassen. De moralsk, politiske temaer er gestaltet, så de
virker nærværende og aktuelle i Giacomo Ravicchios fantasifulde instruktion og
scenografi.
Inden spillet går i gang
tager de fire skuespillere Mette Alvang, Annevig Schelde, Vika Dahlberg og
Elise Müller de imponerende dyremasker og parykker på og præsenterer Molly og
Rolf og deres mødre. Herfra er det skuespillerens sublime kropssprog og
stemmer, der adskiller karaktererne fra hinanden. De spiller også hundepatrulje
iført hjelme og bølle-agtige kostumer, der får en til at gyse.
Annonce:
I det hele taget er det
forestillingens stærke billedsprog, der efterlader et dybt indtryk. For
eksempel i en skyggespil-scene klipper hunde-soldater fårenes vilde hårpragt,
og de bare fåre-isser fremstår sårede og ydmygede, inden de fængsles. Eller når
hunden Rolf med humor siger til fåret Molly: ” Det er jer vi tæller, når vi
ikke kan sove”.
”Animals” er en gribende
og velspillet indføring i vores allesammen politiske nutid og fremtid og
anbefales stærkt til ældste klasser.