Bevingede ord (og billeder) om skolestart

I anledning af det spritnye skoleår har forlaget Jensen & Dalgaard udsendt to nye billedbøger med forskellige synsvinkler på, hvad en skole kan eller bør være.

”Hvad er en skole?” repræsenterer det italienske skolesystem og ”I skole” det spanske, der proklamerer, at ”… i skolen får man vinger”! Det sker dog ikke lige med det samme i historien. Pigerne – i skoleuniform – dukker op en efter en.

Det hele virker lidt stift og formelt, og pigerne forstår ingenting, men halvvejs henne i historien sker der noget forunderligt: de finder pludseligt meningen med det hele og får helt andre udtryk i ansigterne, de får en fornemmelse for, hvordan man løser gåderne, de kæmper med stoffet.

De får vinger, og derfor behøver man ikke at åbne porten, når skoleåret slutter, for de svæver ud. Men de måtte kæmpe som små bersærker for at finde ind til læringens snørklede mysterier.

I den italienske billedbog er eleverne gjort til forskellige dyr for at understrege forskelligheden og at alle ikke skal tilbydes det samme.

Lærerne hjælper fra begyndelsen eleverne med at lære, lærer eleverne at søge efter skønhed, giver mod til at folde fantasien ud og viser, at det ikke er farligt at begå fejl. Skolen skal være et sted, hvor alt flettes sammen for at blive til (ny) viden om at være til og leve i verden. Skolen er nemlig et sted med mange ideer, der gerne må spredes ud i det omliggende samfund.

Bogen plæderer for, at hvis ikke man havde en skole, måtte pigerne og drengene straks begynde at forestille sig, hvordan en ny skole skulle være. Den italienske billedbog gennemsyres af den holdning, at hver eneste barn er noget helt unikt. Som en afsluttende pointe i den italienske billedbog understreges det, at de voksne støtter børnene og skolen og at de voksne ikke skal være bange, for så holder de – altså de voksne – op med at lære og lytte.

Endelig er det vigtigt at tro på, at verden kan ændres og at man skal passe godt på den. HØRT!

Hvis man kun læste halvdelen af hver billedbog, ville den italienske vinde, men ved at læse helt igennem, kommer der også fine kvaliteter frem i den spanske. Tilløbet er dog lidt langt.

De spanske illustrationer er meget smukke og bliver elegant foldet ud i sidste halvdel af billedbogen, mens de italienske er sprudlende, sjove og med snurrige figurer hele vejen igennem.

Begge bøger, men især den italienske, understreger forandringsparathed og lærernes forskellighed. Piger og drenge, der går i skole, bliver læger, ingeniører, frisører, kunstnere… Det vigtigt, at man er overbevist om, at man kan ændre verden med ideer, ord og viden. Luk vinduet op til verden og inspirér den.

De to fine billedbøger til indskolingen med masser af godt formidlingsstof vil også sagtens kunne bruges til en pædagogisk diskussion i lærergrupper, hvis man vil arbejde med skoler og skolesystemer.