"Fortælleværksted" er først og fremmest en vejledning. Den viser på en ambitiøs og anerkendende måde vigtigheden af sprogarbejdet med børn i alderen fire-syv år. Bogen kan bruges til et fint udviklingsarbejde i daginstitutionen og indskolingen.
"Fortælleværksted" er en iderig bog, som vejleder pædagogen og læreren fra start til slut med metoder til sprogarbejdet. Den har en legende tilgang til et fokuseret sprogarbejde, der for eksempel kan strække sig over fem formiddage.
Der er meget stof i "Fortælleværksted". Lene Brok og Jane Hyldgaard argumenterer endvidere godt for vigtigheden af at tage sprogarbejde alvorligt.
Hvis man vil følge bogen slavisk, er der vejledningsvideoer bagerst i bogen. De viser, hvordan man kan lave en teaterdukke med tøj og hår og det hele. Der findes også et eventyr med lydfil.
Her bliver kreativiteten, fantasien og sproget til et laboratorium. "Fortælleværksted" er udstyret med mange indtagende farvebilleder af høj kvalitet og viser især den oplevelse, fortællinger med dukker giver børnene.
Børn og voksne vil gennem et sådant sprogforløb mærke nærvær og glæde.
Kreativt sprogarbejde med børn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.