Bondo: OECD-tal skamrides igen

I bladet ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda sammenholdes OECD's opgørelsere af udgiften til at drive skole med, hvor mange Pisa-point eleverne scorer i de forskellige lande.

"Danmark ender på en tredjesidste plads blandt en række OECD-lande, når Pisa-scoren holdes op mod uddannelsesbudgettet. Danmark betaler i gennemsnit 1.000 euro pr. elev for at opnå godt seks Pisa-point. Tyskerne får ti point for samme pris", hedder det i bladet.

Men formålet med den danske folkeskole rækker langt ud over at lære eleverne at læse og regne:

"Man ville jo heller aldrig måle om de danske skatteydere får nok ud af den samlede skattebetaling ved at lave en undersøgelse af tilfredsheden med hjemmeplejen i Silkeborg", siger formanden for Danmarks Lærerforening.

"Der i den danske skoledebat allerede sået tvivl om troværdigheden af PISA-undersøgelsernes resultater, hvilket gør OECD's konklusioner endnu mere forfejlede. Og måden udgifterne til folkeskolen gøres op på er heller ikke indiskutabel. Selvfølgelig skal vi Danmark følge op på de svagheder ved skolesystemet, der bliver peget på i diverse undersøgelser. Vi skal finde ud af hvor meget af kritikken der er hold i, og så skal vi gøre noget ved det", siger Anders Bondo.

Han henviser til, hvad de økonomiske vismænd tidligere har skrevet om udgifterne til den danske folkeskole:

"Det er tankevækkende, at internationale sammenligninger viser, at den danske folkeskole er en af verdens dyreste, mens elevernes faglige præstationer befinder sig i midtergruppen. Dette behøver ikke at være uacceptabelt, hvis folkeskolen giver eleverne værdifulde færdigheder på en række af de øvrige områder, der er fremhævet i formålsparagraffen, eksempelvis personlige og sociale færdigheder. Det er imidlertid slående, at der ikke er udviklet en selvstændig dansk begrebsramme til evaluering af folkeskolens målopfyldelse, som den er beskrevet i formålsparagraffen".