Bondo: KL må komme med et konkret bud på en ny arbejdstidsaftale

Det plejer at være nærmest umuligt at fastholde Anders Bondo til et interview tæt op ad overenskomstdeadline. Men i begyndelsen af februar var han rolig, udsovet og havde en nærmest blank kalender:

»Det er overraskende. Det er tegn på, at der ikke er ordentlig gang i forhandlingerne«, sagde en rolig Anders Bondo Christensen.

To dage efter faldt de generelle aftaler på plads på det statslige område, og når dette blad læses, er det efter alt at dømme slut med nattesøvn for Anders Bondo. Han står i spidsen for forhandlingerne for 515.000 ansatte i regioner og kommuner. Selv om forhandlingerne i staten, regionerne og kommunerne burde foregå uafhængigt af hinanden, er de tættere forbundet, end Anders Bondo synes er godt.

»Lærernes arbejdstidsaftale er hovedtemaet for det her. Lige meget hvilket bord man sidder ved, bliver der stort set ikke snakket om andet«, siger Anders Bondo og understreger: »Vi har jo ikke rejst krav om arbejdstid, fordi vi stort set har en velfungerende arbejdstidsaftale. Der ligger en ny evaluering af aftalen, som fortæller, at den har skabt udvikling i skolen. Den har skabt nyt ledelsesrum. Alle har udtrykt stor tilfredshed. Kommune efter kommune indgår begejstrede nye aftaler. Men samtidig lægger KL den nuværende aftale for had og benytter enhver lejlighed til at sige, at det er en forfærdelig aftale. Derfor må udspillet til en ny aftale ligge hos KL«.

Ingen svar fra KL

Lærernes forhandlere har igen og igen stillet spørgsmål til KL's vision for en arbejdstidsaftale. Men det er ikke lykkedes at få svar. Kommunernes topforhandler Michael Ziegler har til Folkeskolen sagt, at lærerne slet ikke skal have en arbejdstidsaftale, og på hjemmesiden meretidsammen.dk, som KL har oprettet om lærernes arbejdstid, står: »KL ønsker ikke, at arbejdstidsreglerne skal regulere, hvad ar-bejdstiden anvendes til. Arbejdstidsreglerne skal til gengæld blot sætte den ydre ramme om arbejdstiden og for eksempel definere den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Nøjagtig som det er tilfældet for alle andre medarbejdergrupper«.

Men Anders Bondo har i forhandlingerne ikke kunnet få svar på, om KL's drøm om en aftale vil definere en ugentlig arbejdstid eller en årsnorm, som det er tilfældet i dag. Han slår fast, at lærerne får en arbejdstidsaftale ligegyldigt hvad.

»Alle har en arbejdstidsaftale. Der skal være normer. Der skal stå, hvad der sker ved overarbejde. Derfor er det højst besynderligt, at vi ikke kan få svar på de spørgsmål, vi stiller«.

Aftale bruges til planlægning

I lærerformandens øjne er den store udfordring, at en ny aftale ikke bare skal danne ramme om den enkelte lærers arbejde. Den skal også bruges til at planlægge skoleåret.

»Når man ser på sygeplejerskernes aftale, er det helt tydeligt, at det er et område, der er præget af døgnvagter. Vi har det helt specielle på skoleområdet, at skolelederen skal planlægge hele skoleåret i maj måned. Det er ikke på grund af vores aftale. Det er, fordi der er 700 elever på skolen, og deres undervisning skal altså fordeles ud mellem lærerne. Derfor er det vigtigt at have en aftale, som kan være et redskab for skolelederen til ubureaukratisk at planlægge skoleåret. Det er det, den nuværende arbejdstidsaftale, A08, kan. Den vil KL ikke have, så de må forklare os, hvordan man så kan udarbejde et hensigtsmæssigt redskab«, siger Anders Bondo og tilføjer, at han er helt klar på at indgå en ny type arbejdstidsaftale.

»Den nuværende aftale er ikke hellig for mig. Hvis man kan indgå en mindst lige så god aftale, så for min skyld ingen alarm. Men det kræver, at vi får et bud på, hvordan det gøres. Og svaret er ikke, at den enkelte skoleleder skal sidde og forholde sig til den enkelte lærers forberedelsestid til hvert eneste fag, for det er altså en fuldstændig håbløs opgave«.

Endnu er det ikke lykkedes DLF at få et eneste stykke papir ud fra KL, hvor det beskrives, hvordan man forestiller sig, at en ny aftale skal se ud.

Reform skal finansieres af lærerarbejdstid

Kort før overenskomstforhandlingerne blev skudt i gang, fremlagde regeringen et ambitiøst bud på en folkeskolereform, der hovedsageligt skal finansieres af, at lærerne skal undervise mere. KL var til møder med folk fra Finansministeriet og Undervisningsministeriet i forløbet op til regeringens reformudspil og overenskomstforhandlingernes start. Danmarks Lærerforening forsøgte forgæves at få indsigt i møderne. Anders Bondo mener, at lærernes arbejdstidsaftale også var på bordet på disse forhandlinger, uden at DLF var inviteret med.

»Det er altså ikke fremmende for at kunne indgå en aftale, som begge parter synes er god, når en af parterne ikke har mulighed for at være med«.

Ny arbejdstid fra næste skoleår

Lærerne i Randers, i Herlev og på Frederiksberg og i flere andre kommuner har netop fået fornyet deres arbejdstidsaftale, så de er klar til planlægningen af næste skoleår. Men det er langtfra sikkert, at de nye lokale aftaler nogensinde bliver en realitet.

KL har opsagt den centrale aftale, der danner grundlag for de lokale aftaler fra 1. april 2013. Hvis parterne ikke bliver enige om en ny aftale, kører A08-aftalen videre, medmindre den ene af parterne frigør sig fra aftalen ved at gå i konflikt.

»Jeg ved ikke, hvad der sker. Jeg har svært ved at se forløbet for mig«, siger Ander Bondo og lægger vægt på, at DLF ikke ønsker at sende lærerne i strejke.

»Vi ser ingen perspektiver i en konflikt. Man kan ikke konflikte sig til en bedre arbejdstidsaftale. En god aftale indgår man ved at sætte sig ned og finde ud af, hvilken ledelsesrolle, lærerrolle og hvilket planlægningsredskab vi har brug for til skolen. Jeg tror ikke på, at man får en god aftale ved at slå hinanden så hårdt i hovedet«.

Selv om KL vælger at lockoute lærerne fra skolerne, kører aftalen videre til sommerferien. KL har skrevet til skolelederne, at A08-aftalerne også kører videre næste år, og at en ny aftale dermed først vil gælde fra 2014 - samme år, som regeringen ønsker, at den nye folkeskolereform skal implementeres. Men sådan ser Anders Bondo Christensen ikke på det.

»KL siger, at en ny aftale først gælder fra 2014. Ja, hvis vi kan blive enige om det. Men hvis vi ikke får noget at skulle have sagt, så gælder en ny aftale fra august 2013. Da vi fik A08, skulle den forhandles i den enkelte kommune, derfor blev der nødt til at være et år til lokale forhandlinger. Men sådan er det ikke i den situation, vi står i nu. Hvis den aftale, KL vil have, er så enkel, så kan skolelederen vel også finde ud af det nu«.

Lærerne er på skolen

Men hvor langt er Danmarks Lærerforening klar til at gå for at imødekomme nogle af KL's krav? Er fuld tilstedeværelse på skolen eksempelvis noget, som kan forenes med et lærerliv?

»Lige nu står vi fuldstændig på bar bund. Vi burde prøve KL's tanker af på nogle skoler, inden vi kaster os ud i det på alle skoler. Vi skal i hvert fald have en beskrivelse af, hvad de vil. Vi ved ikke, om de ønsker, at lærerne er 37 timer på skolen hver uge. Det er sådanne banale ting, vi mangler svar på«, siger Anders Bondo og åbner op for, at DLF gerne vil forhandle tilstedeværelse.

»Vi er ikke afvisende over for at indgå en aftale, hvor man lægger mere tilstedeværelse på skolerne. Vi har et krav om, at der skal skabes bedre rammer for, at opgaverne kan løses på skolen. Der er nogle, der har ønsket at tegne et billede af, at lærerne går klokken 14.00. Sådan er virkeligheden ikke. Langt de fleste lærere er på skolen. Hvis man skaber bedre rammer for, at man kan løse opgaverne på skolen, så er jeg sikker på, at flere bliver på skolen«.

Lederen bør ikke afgøre forberedelsen

Et andet af KL's ønsker er differentieret forberedelsestid - står det til KL, er det lederen, der i samarbejde med læreren afgør, hvor meget forberedelse den enkelte har brug for. Men det kan Anders Bondo slet ikke se for sig.

»Det skal lederen ikke. Jeg er selv fysiklærer og har haft mange gode ledere. Men der er da ingen af dem, der ved, hvor meget forberedelse jeg skal bruge i 7. klasse«, siger Anders Bondo. Han mener, at DLF netop med den nuværende aftale er gået med til en aftale, som ikke er millimeterretfærdig for den enkelte lærer, men som er det nærmeste, man kan komme.

»Dermed hjælper vi skolelederen med at tage et ansvar. Der er mange ting, der skal tænkes med, hvis lederen skal aftale det med den enkelte lærer. Der skal tænkes på, hvor mange elever der er i klassen, hvilke fag, hvilken type af elever, hvor mange tosprogede elever - det er simpelthen håbløst for lederen«.

Frygter for skolens fremtid

Anders Bondo frygter, at KL med regeringens hjælp kommer igennem med, at indholdet af lærernes arbejdstid ikke skal reguleres.

»Det er ikke til at vide, hvad der vil ske. Op til aftalen 2008 brugte vi flere år på at drøfte, hvordan vi kunne skabe en ramme, som understøtter den skole, vi gerne vil have. Evalueringerne viser, at vi ramte plet. Vi fik større engagement blandt lærerne. Vi fik det ansvar, som følger med større frihed«.

»Hvis KL får held til at fjerne alle aftaler og lade det være op til den enkelte leder og lærer at finde ud af, hvor meget tid man skal bruge til opgaverne, og samtidig finansiere en reform, der koster tre milliarder kroner gennem overenskomsten, så må lærerne begynde at registrere deres arbejdstid igen for at sikre, at det ikke løber løbsk - og det vil være et tilbageskridt for den danske folkeskole«.

(Denne artikel er skrevet 13. februar 2013 og bragt i Fagbladet Folkeskolen nr 4)